Ledningsfri støvsuger test: Få den bedste ledningsfri støvsuger i 2022

Husholdning » Rengøring
Senest opdateret 07. april 2022

Husholdning » Rengøring | Senest opdateret 07. april 2022

Ledningsfri støvsuger test: Få den bedste ledningsfri støvsuger

Det er nok de færreste der synes, at det ligefrem er sjovt at støvsuge. Ofte skal det bare overstås. Og gerne så nemt og hurtigt som muligt! Så hvorfor ikke gøre den kedelige pligt til en fornøjelse? Hvorfor ikke få købt dig en moderne, ledningsfri støvsuger? Med denne test, får du både et overblik over udvalget og et indblik i hvordan du vælger den rigtige. Så læs med og gør støvsugningen til en leg!

Støvsugning. En absolut nødvendighed i langt de fleste danske hjem. For selv om det kan virke som en både ulige og uendelig kamp mod nullermændene, der bare bliver ved med at komme igen og igen i alle tænkelige afkroge af ens hjem, så er det også en yderst effektiv måde at komme dem til livs på.

Det er dog ikke altid at støvsugningen er lige nem og ligetil. For dels kan en støvsuger være både tung og træls at trække efter sig fra rum til rum, dels kan ledningen være en stor gene i sig selv. Så er den for kort, og du skal skifte stikkontakt midt i seancen, ellers er den så lang, at den slår knuder på sig selv og vikler sig ind i alting.

En løsning på dette kunne være en støvsuger uden ledning. For her er en stor del af problemet og irritationen ved at støvsuge fjernet. Nemlig ledningen! Og det uden at du behøver gå på kompromis med hverken kvalitet eller sugeevne. Men hvilken ledningsfri støvsuger skal du så vælge?

Det afhænger dels af hvad du skal bruge den til – har du for eksempel hund eller kat,  skal du vælge en model der er god til dyrehår – dels hvor mange penge du vil bruge på den. Lad os guide dig gennem mulighederne og se på, hvad du skal være særligt opmærksom på? Hvad skal du forvente og hvor mange penge skal du bruge?

Når du har læst artiklen, kan du med sikkerhed finde frem til den helt rette model for dig og din familie.

Bliv klogere på ledningsfrie støvsugere. Brug indholdsfortegnelsen.

Her er vores ledningsfri støvsuger test

I det her afsnit, finder du nogle af de bedste ledningsfrie støvsugere lige nu. Du finder støvsugere i forskellige prisklasser, til forskellige behov. Svært ved at vælge? Læs afsnittet: “værd at vide om ledningsfrie støvsugere”.

1. Dyson V12 Slim Absolute

Den bedste ledningsfri støvsuger i 2022

Dyson V12 Slim Absolute er den bedste ledningsfri støvsuger i 2022

Type: 2-i-1 • Brugstid: 60 minutter • Ladetid: 4 timer • Sugeevne: 150 luft-watt • Højde: 123,4 cm • Vægt: 2,4 kg • Lydniveau: 73 dB • Andet: Laser snavsdetektion, justerbar effekt, udskifteligt batteri (ekstra) og vaskbart filter

Dette er et affiliate-link.

Det er ikke tilfældigt, at det netop er en model fra britiske Dyson, der skal kåres som årets bedste ledningsfri støvsuger. For det er næsten umuligt at sige støvsuger uden også at sige Dyson. For det var nemlig Dyson, der opfandt den poseløse støvsuger, der bruger samme cyklonteknik som du finder i professionelle savværker. En teknik, der er videreført til deres ledningsfrie støvsugere – og dermed også denne tests vinder: Dyson V12.

Selv om støvsugeren ikke hører til blandt testens billigste, får du fuld valuta for pengene! Her finder du nemlig den mest kraftfulde enhed på markedet lige nu. Hertil kommer en generøs driftstid på helt op til en time og en fjervægt på kun 2,4 kg. Med Dyson V12, kan du altså støvsuge kraftfuldt og effektivt – uden at blive udmattet.

Ønsker du at støvsuge mere end en time ad gangen, kan du med fordel tilkøbe et ekstra batteri til din Dyson. I samme ånd, tilbyder denne model hele tre forskellige modes, Eco, Auto og Boost, så du kan justere sugeevnen og brugstiden til lige netop dét, som situationen kræver. Eco-mode giver lang brugstid men mindre sugeeffekt, Auto-mode tilpasser enheden til bedst mulig sugeevne i længst mulig tid og Boost-mode suger hårdt og kort.

I langt de fleste tilfælde, vil Auto-mode kunne løse opgaven til perfektion. Her overvåger din støvsuger nemlig selv hvilket underlag den kører på og tilpasser sin effekt herefter. Så uanset om det drejer sig om dybe tæpper eller glatte trægulve, vil Dysons unikke teknologi automatisk hjælpe dig til et renere hjem.

Pakken indeholder et bredt udvalg af forskellige mundstykker, som alle har hver deres unikke features: Direct Drive-mundstykket giver en grundig rengøring af alle typer gulve, Laser Slim Fluffy-mundstykket er perfekt til hårde gulve, hvor støvet er svært at se, og Hair screw-mundstykket er ideelt til opsamling af bl.a. kæledyrshår.

Hertil kommer et væld af mindre mundstykker og børster, en adapter til lavtliggende punkter samt en oplader og en vægdockingstation. Alt i alt, får du med Dysons V12 Slim Absolute den mest alsidige støvsuger-pakke på markedet. Så uanset hvor du bruger din nye ledningsfri støvsuger, kan du være sikker på, at resultatet er i top!

Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

2. Bosch Readyy´y Flexxo

Få mest ledningsfri støvsuger for pengene

Få mest ledningsfri støvsuger for pengene med Bosch Readyy´y Flexxo
Type: 2-i-1 • Brugstid: 55 minutter • Ladetid: 4-5 timer • Strømstyrke: 25,2 V • Højde: 115,0 cm • Vægt: 3,0 kg • Lydniveau: 82 dB • Andet: Selvstående, konstant høj ydelse, EasyClean System (nem rengøring) og vaskbart filter
Dette er et affiliate-link.

Bosch har for længst kappet ledningen til deres støvsugere og sikret deres kunder endnu større frihed når der skal gøres rent. På samme tid, har de også skabt en række fleksible 2-i-1 stangstøvsugere, der består af en lille hånd- og en større almindelig-støvsuger. På den måde, klarer du nemt de store flader, som gulve, og de mindre områder, som sofaer og borde samt hjørner og kroge, hvor det ofte kan være besværligt at komme til.

Readyy’y Flexxo hører til blandt de mest populære af Boschs ledningsfrie 2-i-1-modeller. Og det er der mange gode grunde til! På den ene side, er der tale om en støvsuger til en rigtig fornuftig pris, hvor du får rigtig meget for dine penge. På den anden side, byder Flexxo på en række gode og godt gennemtænkte features.

Det gælder bl.a. RobustAir-systemet, som sikrer en jævn, høj effekt – også når støvopsamleren er ved at være fuld. Det har den fordel, at hverken støvbeholderen eller filteret skal gøres rent så ofte som på andre lignende modeller. Derudover, kan du støvsuge stort set nonstop i næsten en time og lade enheden fuldt op på kun fire.

En anden oplagt fordel ved Bosch Flexxo er tilbehøret. Det er nemlig integreret i støvsugerens håndtag, så du altid har det lige ved hånden. Der følger også et forlængermundstykke med, så du kan bruge håndstøvsugeren på lister og paneler helt uden besvær, samt et kombinationsmundstykke som er særlig godt til møbler.

Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

3. Bosch Unlimited Series 6

Den bedste ledningsfri støvsuger til prisen

Bosch Unlimited Series 6 er den bedste ledningsfri støvsuger til prisen
Type: 2-i-1 • Brugstid: 30-35 minutter • Ladetid: 4 timer • Strømstyrke: 18,0 V • Højde: 122,0 cm • Vægt: 2,3 kg • Lydniveau: 76 dB • Andet: Rengør alle typer gulv, justerbar effekt, udskifteligt batteri (ekstra) og “evighedsfilter”
Dette er et affiliate-link.

Vil du gerne eje den bedste ledningsfri støvsuger til prisen? Så er Unlimited Series 6 fra Bosch i den grad værd at overveje. Det kompakte design, og den lave vægt på bare 2,3 kilo, gør den nem at bruge og kan næsten gøre støvsugningen til en ren fornøjelse. Ikke blot bagefter, men også imens du kører støvsugeren gennem dit hjem.

Med en brugstid på op til 35 minutter på en enkelt opladning, kan du nå et godt stykke. Oplever du, at du løber tør for strøm inden hele huset er rent, kan du altid tilkøbe et ekstra batteri. På den måde kan du nemt og billigt fortsætte rengøringen i dobbelt så lang tid. Som en bonus, har Unlimited Series 6 et POWER FOR ALL-batteri.

Det betyder, at du kan bruge det samme batteri i flere forskellige Bosch-apparater. Det vil med andre ord sige, at du kan bruge din støvsugerens batteri i din boremaskine – og omvendt. Det er nemlig kompatibelt med hele Bosch Home & Garden 18V-serien, som bl.a. tæller bore- og skruemaskiner, hækkeklippere og løvblæsere.

Med Bosch Unlimited Series 6 får du tilmed hele to støvsugere i én, fordi enheden både kan bruges som stang- og håndstøvsuger. Håndstøvsugeren er pefekt til at fjerne morgenmadskrummerne fra morgenbordet og gøre rent på persiennerne eller i bilen. En række forskellige mundstykker, som selvfølgelig følger med, gør enheden velegnet til støvsugning af både gulve og møbler. Her er altså tale om en rigtig rin allround løsning til prisen.

Det skyldes ikke mindst Boschs “All Floor High Power” børste, som kan bruges på alle typer af gulve. En børste som kan bruges på alt lige fra træ, linoleum og klinker til måtter og gulvtæpper, og som er effektiv uden du skal være bange for at ridse dine gulve. Med Series 6 er der ganske enkelt tale om tysk kvalitet som vi kender det!

Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

4. Bosch Unlimited Series 8 ProAnimal

Favorit ledningsfri støvsuger til dig med kæledyr

Bosch Unlimited ProAnimal Series 8 er vores favorit ledningsfri støvsuger til dig med kæledyr

Type: 2-i-1 • Brugstid: ca. 65 minutter • Ladetid: 4 timer • Strømstyrke: 18,0 V • Højde: 127,7 cm • Vægt: 3,2 kg • Lydniveau: 79 dB • Andet: ProAnimal børste, udskifteligt batteri (ekstra), TurboSpin motor (lettere og kraftigere)

Dette er et affiliate-link.

Som navnet antyder, er denne støvsuger fra Bosch god til dig, der har dyr i dit hjem. Den er nemlig helt perfekt til at indsamle dyrehår, støv og allergener og dermed sikre, at hjemmet altid står skinnende rent. Også selv om du har en hund der fælder eller en kat der elsker at ligge i alle møblerne. ProAnimal er den eneste støvsuger vi har inkluderet i denne test, som virkelig formår at efterlade tæpper og møbler helt frie for dyrehår.

Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

5. Bosch Unlimited Series 8 ProPower

Den mest luksuriøse ledningsfri støvsuger

Bosch Unlimited S. 8 Gen2 ProPower er den mest luksuriøse ledningsfri støvsuger
Type: 2-i-1 • Brugstid: 45 minutter • Ladetid: kun 1 time • Strømstyrke: 18,0 V • Højde: 127,7 cm • Vægt: 3,3 kg • Lydniveau: 72 dB • Andet: 99,99% filtrering, justerbar effekt, udskifteligt batteri (inkl. 2. stk.) og RotationClean
Dette er et affiliate-link.
Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

6. Dyson V8 Absolute Plus

Den mest gennemsnitlige ledningsfri støvsuger

Dyson V8 Absolute Plus er den mest gennemsnitlige ledningsfri støvsuger

Type: 2-i-1 • Brugstid: 40 minutter • Ladetid: 5 timer • Sugeevne: 2 Tier Radial™ • Højde: 124,4 cm • Vægt: 2,6 kg • Lydniveau: 82 dB • Andet: Ergonomisk design, avanceret filtrering, justerbar effekt og direct drive-mundstykke

Dette er et affiliate-link.

Med en Dyson V8 Absolute Plus, får du ikke bare en rigtig god og effektiv maskine, der holder støvet fra døren og nullermændene fra krogene. Du får også alle de fordele, der følger med en støvsuger fra Dyson. Til en rigtig fin og overkommelig pris. Så hører du til dem, der ikke ønsker at gå på kompromis med kvaliteten, men som, på den anden side, heller ikke ønsker at betale mere for den end højst nødvendigt? Så er denne model lige sagen!

Lige som Dysons øvrige ledningsfri støvsugere, har V8 Absolute Plus en ekstremt kraftfuld sugeevne. Dette er medvirkende til, at V8 kan bruges på alle underlag – fra tykke tæpper til glatte gulve. På hårde gulve som f.eks. træ- og klinkegulve, anbefaler vi, at du bruger det medfølgende “Soft Roller” mundstykke for bedste resultat.

Enheden er udstyret med en virkelig kraftfuld motor, der kan få bugt med selv mikroskopisk støv og snavs. På trods af dette, er den dog meget lydsvag og det er derfor en ren glæde at gøre rent med Dyson Absolute Plus.

Selvom modellen er meget kraftfuld, får du stadigvæk generøse 40 minutters brugstid på en enkelt opladning. Hertil, kommer muligheden for at skifte mellem to forskellige strømtilstande: Max-mode giver dig 7 minutters rendyrket støvsugepower og “kraftfuld”-mode tillader dig at støvsuge i længere tid ad gangen.

Som de fleste moderne ledningsfri støvsugere, er Dysons V8 Absolute Plus også af typen 2-i-1. Det betyder, at den kan bruges som almindelig støvsuger og som håndstøvsuger. Det kræver kun et enkelt klik at omdanne fra det ene til det andet. Og tilbage igen. Håndstøvsugeren er f.eks. meget bevendt, når bilen skal gøres ren.

Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

Værd at vide om ledningsfrie støvsugere

Her finder du en omfattende guide til alle de ting, du skal være opærksom på, inden du køber din ledningsfrie støvsuger. Hvis du allerede nu er klar til at vælge, kan du gå direkte til vores ledningsfri støvsuger test.

Hvad er en ledningsfri støvsuger?

Kort sagt, er en ledningsfri støvsuger en støvsuger uden ledning. Altså en støvsuger, som du kan støvsuge frit omkring med uden at skulle bekymre dig om stikkontakter undervejs. I stedet for ledningen, har støvsugeren et genopladeligt batteri, som sikrer den fornødne sugekraft. Denne type støvsuger findes i to varianter:

En ”normal” støvsuger, der minder om de modeller med ledning, samt en 2-i-1 støvsuger. 2-i-1’erne fungerer både som almindelig støvsuger og som håndstøvsuger. Selv om sugeevnen kan være lidt mindre i disse 2-i-1 modeller, er de temmelig smarte. De giver nemlig mulighed for både at støvsuge større overflader som gulve og gulvtæpper – og lige tage krummerne på morgenbordet eller i sofaen.

En ledningsfri 2-i-1 støvsuger bliver hurtigt en værdifuld tilføjelse til din rengøringsrutine

En ledningsfri 2-i-1 støvsuger bliver hurtigt en værdifuld tilføjelse til din rengøringsrutine.

En ledningsfri støvsuger har klare fordele og visse ulemper

Der er naturligvis både en række fordele og ulemper ved ledningsfri støvsugere. Og det er godt at kende til begge dele, inden du investerer i en. Kun på den måde, er det muligt at vælge rigtigt – og ikke mindst vælge den rette model til jobbet. En af de mest åbenlyse fordele er naturligvis, at der ikke er nogen ledning.

Du slipper altså for at sætte din støvsuger i stikkontakten og rulle ledningen op efterfølgende.

Dertil kommer, at ledningsfrie støvsugere heller ikke er udstyret med en støvsugerpose, som traditionelle støvsugere. I stedet, samles alt fra nullermænd til støv og legoklodser op i en særlig beholder, der blot skal tømmes i skraldespanden, når den er fuld. Du kan sågar tømme den direkte i affaldsspanden udenfor.

Du slipper altså for både at skulle investere i, og ikke mindst skifte, støvsugerposer hele tiden.

Endelig er der også den klare fordel, at støvsugeren er super nem at anvende. Det er bare at tænde og gå i gang. Og når den ikke bruges, kan du med fordel sætte den til opladning, så den er klar til næste runde. Det kan enten ske i den medfølgende ladestander eller ved at slutte den til stikkontakten – alt afhængig af den enkelte model. Som du kan læse, er der er meget godt at sige om en støvsuger uden ledning.

Men der er også visse ulemper forbundet med at vælge en ledningsfri frem for en mere traditionel støvsuger.

En ting, du skal være opmærksom på, er brugstiden. Altså den tid støvsugeren faktisk kan støvsuge inden den skal lades op igen. Hvor en almindelig støvsuger kan støvsuge så længe der er strøm i stikkontakten, forholder det sig lidt anderledes med de ledningsfrie. Her varierer brugstiden fra 20 minutter til 2 timer. Alt efter model.

Det kan være en begrænsning, hvis du ikke kan nå hele hjemmet på én opladning. Så skal du til at dele arbejdet op over flere gange og vente på at støvsugeren igen er klar til kamp. Derudover, har en støvsuger uden ledning ikke helt samme støvkapacitet, altså den mængde støv som “posen” kan holde, som den traditionelle.

Du skal altså tømme støvsugeren lidt oftere, hvis den skal fungere optimalt og have den maksimale sugeevne.

Der er klare fordele, og visse ulemper, forbundet med en ledningsfri støvsuger

Der er klare fordele, og visse ulemper, forbundet med en ledningsfri støvsuger.

Støvsugning – en del af hverdagen

Uanset om du er på udkig efter en støvsuger uden ledning eller om du er mere til den helt klassiske model, er en støvsuger altid en god idé! Den sikrer ikke alene et rent hjem, men også et bedre indeklima. Og så sænker den faktisk også risikoen for, at der kommer skadelige stoffer i hjemmet.

Mange af de ting du har i dit hjem, indeholder nemlig en række kemiske bi-stoffer, som frigives til den luft du lever og ånder i. Stofferne bindes til støvet, og du kan risikere at optage dem, når du trækker vejret. Det er især elektriske apparater som fladskærme, computere og tablets, som udsender disse kemiske partikler.

Der er derfor god grund til at støvsuge jævnligt. Ifølge Miljøstyrelsen bør dette gøres mindst en gang om ugen og gerne oftere! Og også gerne inden du ser den første nullermand trille hen over gulvet. Har du børn, husdyr eller allergi? Så bør antallet af gange støvsugeren trækkes hen over gulvet øges, ligesom det også anbefales at tørre støv af med jævne mellemrum. Får du gang i de gode rutiner, vil du omgående kunne mærke forskel.

Støvsugning uden forviklinger

Foretrækker du, at den ugentlige støvsugning foregår uden større forviklinger? Og er du mest af alt på udkig efter en støvsuger helt uden ledning og et konstant behov for at være i nærheden af en stikkontakt? Så er en ledningsfri støvsuger helt klart løsningen for dig! Men hvilken skal du så vælge?

I dag findes der et stort udvalg af disse smarte støvsugere uden ledning, og det kan være fristende at vælge den første og den bedste. Du kan imidlertid spare dig selv for mange penge – og mange irritationer – ved at sætte dig lidt ind i, hvad du skal være særligt opmærksom på.

De følgende afsnit guider dig sikkert gennem begreberne og leder dig på rette vej.

Forvirret af de mange muligheder og begreber? Få overblikket med vores store guide

Forvirret af de mange muligheder og begreber? Få overblikket med vores store guide.

Batteri – type, opladning og brugstid

En ledningsfri støvsuger kan som navnet siger ikke sættes i en stikkontakt. I stedet får den sin sugekraft fra et særligt batteri. Typisk er der tale om to forskellige former for batterier, der dog minder en del om hinanden.

NiMH-batteriet har som udgangspunkt en lang levetid og kan lades op mange gange. Li-ion-batteriet derimod tåler dog knap så mange opladninger, men rigeligt til, at de fleste i en almindelig husholdning vil være tilfredse. Fælles for begge typer af batterier er imidlertid, at du skal huske at lade dem op. Ellers kommer du ikke noget nær ud i krogene efter hverken krummer eller nullermænd.

Hvor længe det tager at lade en batteridrevet støvsuger op varierer fra model til model. Som udgangspunkt taget det rundt regnet 5-6 timer at lade støvsugeren fuldt op. Det kan du derfor med fordel gøre om natten eller imens du er på job. Så er den klar, når du har fri.

Men ét er at lade støvsugeren op. Et andet er, hvor længe du så kan bruge den bagefter. Og netop brugstiden er et ømt punkt, når det gælder de ledningsfrie støvsugere. Også her er der forskel på de forskellige modeller på markedet. Nogle støvsugere kan køre i cirka 20-25 minutter mens andre kan fortsætte i over en time.

Hvis du gerne vil anvende en ledningsfri støvsuger som den eneste støvsuger i hjemmet, kan det derfor være godt at kigge efter en med en lang brugstid. På den måde sikrer du at kunne støvsuge så meget som mulig i en og samme arbejdsgang – uden pauser. Hop direkte til den bedste ledningsfri støvsuger ift. lang brugstid.

Size matters

Der er mange fordele ved at vælge en støvsuger uden ledning. En af disse er, at disse ofte er både mindre og lettere end de klassiske støvsugere. Det skyldes ikke mindst, at du ikke skal trække støvsugeren efter dig og bakse den rundt om hjørner, over karme og forbi møbler.

I stedet fungerer den ledningsfrie støvsuger mere som en kost, du skubber foran dig. Og som på en almindelig fejekost, kan længden af den være vigtig for, hvor let det er at anvende den. Er kosten for lang bliver det nemt ubehageligt og er den for kort, kan du ende med at få ondt i ryggen.

Præcis det samme gælder for en ledningsfri støvsuger, så vær endelig opmærksom på længden af denne.

Bosch Unlimited Series 6 er den letteste ledningsfri støvsuger i vores test

Bosch Unlimited Series 6 er den letteste ledningsfri støvsuger i vores test.

Vægt – for en nemmere håndtering

Størrelse og længde kan altså være afgørende for, hvor nemt det er at støvsuge. Det samme kan vægten. Ved traditionelle støvsugere, kan det være en ekstra udfordring at trække de tunge modeller over trin og omkring hjørner. For slet ikke at tale om at skulle løfte den op og ned ad trapper eller gemme den væk efter endt brug.

Når det drejer sig om ledningsfri modeller så har vægten også lidt at sige. Som udgangspunkt kan du sige, at jo lettere en støvsuger er, jo lettere er den også at håndtere. Derfor, vejer de fleste ledningsfri støvsugere heller ikke ret meget – men det er dog værd at være opmærksom på hvor meget. De bedste ledningsfrie støvsugere vejer i gennemsnit omkring de 3 kilo, hvilket gør det både nemt og komfortabelt at støvsuge.

Lydsvag eller larmende

Ud over at støvsugning kan være lidt træls, kan det også være temmelig støjende. For selv om der er sket ret meget inden for støvsugerteknologi, så er der endnu ikke opfundet en støvsuger der er helt og aldeles lydløs. Og når det gælder ledningsfri støvsugere, så larmer de ofte lidt mere end de traditionelle støvsugere.

Vil du gerne have en model der suger mere end den støjer? Så kan det være en god idé at kigge lidt nærmere på specifikationerne. I dag findes der nemlig støvsugere med et støjniveau på næsten helt op mod 80 dB, der svarer til støjen fra en trafikeret vej. Der findes heldigvis også mere lydsvage af slagsen med et støjniveau på omkring de 52 dB. Hop direkte til den mest støjsvage ledningsfrie støvsuger i vores test.

Sørg for, at du ikke ødelægger dit gode humør ved at købe en støvsuger, der larmer for meget

Sørg for, at du ikke ødelægger dit gode humør ved at købe en støvsuger, der larmer for meget.

Kapacitet – hvor meget kan den rumme?

Hvor en almindelig støvsuger er udstyret med en pose, der skal skiftes, når den er fuld, er det anderledes med en ledningsfri støvsuger. I stedet for pose, har den en særlig beholder, der skal tømmes for støv, skidt og snavs når den er fuld. Beholderen kan altså bruges igen og igen. Og det er ikke bare smart – det er også økonomisk!

For det betyder, at du ikke længere skal bekymre dig om hverken at skifte eller købe støvsugerposer. For slet ikke at tale om at skulle købe de rigtige poser! Men selv om du ikke skal skifte poser, så skal du nok regne med at skulle tømme beholderen lidt oftere.

Den har nemlig ikke altid samme kapacitet som de udskiftelige støvsugerposer – beholderen kan typisk kun klare mellem en halv og en hel liter, hvor en god, gammeldags støvsugerpose gerne rummer tæt på de 3 liter.

Vil du have lidt ekstra?

Som udgangspunkt kan alle ledningsfrie støvsugere, der er på markedet i dag, det samme – nemlig støvsuge. Men der er nogle, som har en række ekstra funktioner, der kan lette støvsugningen. Det kan f.eks. være den smarte indikator, der viser hvornår filteret skal skiftes eller støvbeholderen tømmes.

Blandt de dyrere modeller, findes der støvsugere med et click-in batterisystem, der gør det muligt at skifte et tom batteri ud med et friskopladet (som oftest skal købes seperat). Nogle modeller har også en særlig ”point-and-shoot” funktion, så alt støv og skidt i beholderen kan tømmes med en enkelt bevægelse.

Er der allergikere eller andre med overfølsomhed i familien? Så har du også mulighed for at købe en ledningfri støvsuger med HEPA-filter. Et filter, der tilbageholder tæt på 100% af alle de fine støvpartikler. Herved, bliver luften, der blæses ud i rummet ved støvsugningen, holdt ren og fri for skadelige allergener.

Der findes altså flere forskellige former for ekstraudstyr til en række af de støvsugere, der er på markedet, og i vores ledningsfri støvsuger test. Hvor avanceret din støvsuger skal være er helt op til dig.

Bosch Unlimited ProAnimal er den mest allergivenlige ledningsfri støvsuger i vores test

Bosch Unlimited ProAnimal er den mest allergivenlige ledningsfri støvsuger i vores test.

Hvor meget skal du give for en ledningsfri støvsuger?

Der findes ledningsfrie støvsugere i stort set alle farver og størrelser. Og i næsten alle prisklasser. Fra de helt billige, over mellemklassemodellerne, op til de high-end støvsugere. Du kan altså enten vælge at bruge nogle få hundrede kroner, eller op til flere tusinde kroner, på din nye støvsuger.

Som med så meget andet, er der en vis sammenhæng mellem pris og kvalitet, men det er muligt at finde en god ledningsfri støvsuger til en rigtig fornuftig pris. Inden du går ud og køber dig fattig, er det klogt, at du gør dig klart, hvad dine behov er og ikke mindst hvor mange penge du ønsker at bruge på støvsugeren.

Det kan også være en god idé at snakke lidt med andre, der allerede har en støvsuger uden ledning om deres erfaringer. Eller tjekke vores seks gode råd, der er lavet for at hjælpe dig med at finde den bedste løsning.

6 gode spørgsmål, inden du køber en ny støvsuger

Står du og mangler en støvsuger? Eller ønsker du at udskifte den klassiske støvsuger med evigt snoet ledning med en moderne ledningsfri model? Så er der – som du kan se i vores test – mange at vælge imellem.

Men inden du vælger dén du synes ser pænest ud, den der er lettest eller den der bare er billigst, er der visse overvejelser du bør gøre dig. Især hvis du gerne vil ende med at få en støvsuger, som du bliver glad for. Også på længere sigt. En støvsuger, som passer til dit hjem, dine behov og naturligvis også dit budget.

Ved at forholde dig til disse enkle, men vigtige, spørgsmål, sikrer du dig, at du får bestilt den rette støvsuger:

Få den bedste ledningsfri støvsuger til netop dit hjem ved at stille dig selv 6 vigtige spørgsmål

Få den bedste ledningsfri støvsuger til netop dit hjem ved at stille dig selv 6 vigtige spørgsmål.

1. Hvilke gulve har du?

De fleste støvsugere leveres med et kombinations-mundstykke, hvor du kan slå børsterne ind og ud alt efter behov. Det gælder såvel dem med ledning som dem uden. Fælles for begge støvsugertyper er, at du kan skifte mundstykker på dem. På den måde, er det muligt at skifte mundstykke alt efter hvor der skal støvsuges.

Der findes mundstykker til stort set enhver overflade. Så har du flere forskellige typer gulve, kan det være en fordel med flere forskellige mundstykker. For at gøre det let, har vi delt mundstykkerne op i tre grupper:

Mundstykker til gulvtæpper

Har du større eller mindre gulvtæpper? Så er det motoriserede mundstykke et godt valg. Mundstykket har en roterende børste, der “ryster” overfladen på tæppet, så krummer, støv og snavs løsnes og let kan suges op.

Mundstykker til trægulve

Her er det en god idé at vælge et mundstykke med bløde børster. På den måde kan du støvsuge effektivt uden at efterlade mærker på gulvene. Mundstykket er også godt på klinker og fliser. Har du parketgulve, kan du dog med fordel vælge et parketmundstykke.

Mundstykker til parketgulve

Har du parketgulve, skal du overveje et særligt parket-mundstykke, som er udstyret med hjul i begge sider af mundstykket. Børsterne er enten syntetiske eller af ægte hår (begge dele er lige velegnede). Mundstykket er udviklet specielt til hårde gulve som for eksempel parket, da det fjerner nullermænd effektivt men skånsomt.

Det betaler sig at være opmærksom på hvilke typer gulve, du skal støvsuge

Det betaler sig at være opmærksom på hvilke typer gulve, du skal støvsuge.

2. Har du brug for mange forskellige funktioner?

Hvor nogle støvsugere kun har ganske få funktioner, er der andre der er udstyret med et væld af dem. Gør dig klart om du har behov for en masse smarte funktioner, eller om du kan nøjes med mindre. Som udgangspunkt gælder det, at jo flere funktioner, jo dyrere er støvsugeren også. Så det er ret klogt at overveje, om de mange funktioner, reelt set, er de ekstra penge værd, inden du laver din bestilling.

3. Er du ligeglad med larm?

Ligesom de fleste andre husholdningsmaskiner, er brugen af en støvsuger ofte forbundet med en vis form for støj. For nogle, kan det være et stort irritationsmoment, hvis de ikke kan høre sig selv tænke når støvsugeren kører.For andre, er det ligegyldigt. Langt de fleste støvsugeres lydniveau ligger mellem 65 og 80 decibel, men er du allergisk overfor støj, så tjek lydniveauet en ekstra gang. Hop direkte til testens mest støjsvage model.

4. Er der særlige hensyn?

For de fleste, skal en støvsuger bare holde hjemmets gulve, og eventuelt møbler, fri for støv og snavs. Men der kan være særlige hensyn der skal tages i forbindelse med valg af en ny støvsuger. Hvad enten den er med eller uden ledning. Har du eller andre i hjemmet allergi eller astma? Så kig efter en allergivenlig støvsuger. Holder i kæledyr i hjemmet, så sørg for at købe en støvsuger, der kan fjerne ofte genstridige dyrehår.

Overvej om du har særlige behov, som din ledningsfri støvsuger skal opfylde

Overvej om du har særlige behov, som din ledningsfri støvsuger skal opfylde.

5. Har størrelsen betydning?

Skal der støvsuges mange kvadratmeter, så bør du overveje en støvsuger, der både har lang batteritid og en fornuftig støvbeholder. På den måde, kan du nå mere på kortere tid og skal ikke stoppe midt i arbejdet for at lade op eller tømme beholderen. Desuden kan det være værd at tænke over, hvor støvsugeren skal placeres. Har du kun minimal plads til at opbevare maskinen, når den ikke er i brug, så kig efter en mindre model.

6. Hvor meget vil du betale?

Gør dig klart hvor meget du ønsker at betale for en støvsuger. Og hvor meget du kan betale for den. Så er det nemmere ikke at lade dig selv lokke ud over hverken behov eller budget. Vær også opmærksom på, at det ikke nødvendigvis er den dyreste støvsuger, der er den bedste for dig, ligesom den billigste også kan være for billig.

Men som udgangspunkt, går du aldrig helt galt i byen ved at vælge et af de kendte mærker, når du bestiller en ny støvsuger. Hop direkte til vores ledningsfri støvsuger test, så du kan finde din næste støvsuger.