Køleskab test: Vælg det bedste køleskab

Køleskab test: Vælg det bedste køleskab i 2021

Husholdning » Hvidevarer
Senest opdateret 22. Marts 2021
Husholdning » Hvidevarer | Senest opdateret 22. Marts 2021

Du kender ordsproget ”uden mad og drikke, duer helten ikke”. Men ved du, at det er mere end bare en smagssag, hvor og hvordan du holder dine næringsmidler friske? I denne køleskab test, hjælper vi dig med at finde ud af, hvordan du vælger det bedste køleskab i 2021.

Artiklen, du skal til at skimme igennem, sætter som før nævnt fokus på, hvordan du finder frem til dit nye køleskab. Derudover har vi valgt at pakke teksten fuld af nyttig information om lige netop køleskabet og dets mange facetter. Så du lettere kan træffe en informeret købsbeslutning!

Læser du videre, vil du blive klogere på hvor køleskabskonceptet stammer fra, hvad der egentlig får et køleskab til ”at tikke”, og så vil du selvfølgelig også få en bedre indsigt i de mange konfigurationer, begreber og energimærkninger. Viden du helt sikkert skal bruge i jagten på et nyt køleskab.

De bedste køleskabe i vores test

1. LG GLT51SWGSZ (Køleskab)

Det absolut bedste køleskab i 2021

Energiklasse: A++ (121 kWh/år) • Kapacitet: 386 liter • Dimensioner (HxBxD): 186 x 59,5 x 66,6 cm • Farve: Hvid • Hylder: 4 • Dørhængsling: Højre • Lydniveau: 38 dB • Andet: Multiflow og døralarm

Dette er et affiliate-link.

Beskrivelse kommer snart!

Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

2. Samsung RR39M7015WW (Køleskab)

Få mest køleskab for pengene i 2021

Energiklasse: A++ (115 kWh/år) • Kapacitet: 385 liter • Dimensioner (HxBxD): 185,3 x 59,5 x 57,5 cm • Farve: Hvid • Hylder: 5 • Dørhængsling: Højre (vendbar) • Lydniveau: 41 dB • Andet: Wi-Fi Ready (kræver adapter)

Dette er et affiliate-link.

Beskrivelse kommer snart!

Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

3. LG GBP61SWPFN (Kølefryseskab)

Det mest energivenlige kølefryseskab i sin klasse

Energiklasse: A+++ (184 kWh/år) • Kapacitet: 234/107 liter (køl/frys) • Dimensioner (HxBxD): 186 x 59,5 x 61,5 cm • Farve: Hvid • Hylder: 4/3 (køl/frys) • Dørhængsling: Højre • Lydniveau: 36 dB • Andet: NoFrost (afrimning)

Dette er et affiliate-link.

Beskrivelse kommer snart!

Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

4. Samsung RB28HSR2DWW (Kølefryseskab)

Det mest økonomiske kølefryseskab i 2021

Energiklasse: A+ (272 kWh/år) • Kapacitet: 213/76 liter (køl/frys) • Dimensioner (HxBxD): 178 x 59,5 x 66,8 cm • Farve: Hvid • Hylder: 4/3 (køl/frys) • Dørhængsling: Højre • Lydniveau: 39 dB • Andet: NoFrost (afrimning)

Dette er et affiliate-link.

Beskrivelse kommer snart!

Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

5. LG GBB72SWEFN (Kølefryseskab)

Det bedste kølefryseskab på 203 cm i 2021

Energiklasse: A+++ (193 kWh/år) • Kapacitet: 277/107 liter • Dimensioner (HxBxD): 203 x 59,5 x 68,2 cm • Farve: 3 forsk. • Hylder: 4/3 • Dørhængsling: Højre (vendbar) • Lydniveau: 36 dB • Andet: NoFrost (afrimning)

Dette er et affiliate-link.

Beskrivelse kommer snart!

Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

6. LG GSJ961PZVZ (Amerikanerkøleskab)

Det bedste amerikanerkøleskab i vores test

Energiklasse: A++ (376 kWh/år) • Kapacitet: 405/196 liter (køl/frys) • Dimensioner (HxBxD): 179 x 91,2 x 61 cm • Farve: Sølv • Hylder: 4/6 (køl/frys) • Dørhængsling: Begge • Lydniveau: 39 dB • Andet: Vand-/isdispenser

Dette er et affiliate-link.

Beskrivelse kommer snart!

Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

7. Samsung RS50N3403SA (Amerikanerkøleskab)

Det mest budgetvenlige amerikanerkøleskab i 2021

Energiklasse: A+ (409 kWh/år) • Kapacitet: 357/144 liter (køl/frys) • Dimensioner (HxBxD): 178,9 x 91,2 x 60,5 cm • Farve: Sølv • Hylder: 5/2 (køl/frys) • Dørhængsling: Begge • Lydniveau: 43 dB • Andet: Vand-/isdispenser

Dette er et affiliate-link.

Beskrivelse kommer snart!

Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

8. Samsung Family Hub 2.0 (Amerikanerkøleskab)

Det mest luksuriøse amerikanerkøleskab i 2021

Energiklasse: A+ (456 kWh/år) • Kapacitet: 354/254 liter (køl/frys) • Dimensioner (HxBxD): 182,5 x 90,8 x 73 cm • Farve: Sølv • Hylder: 4/2 (køl/frys) • Dørhængsling: Begge • Lydniveau: 38 dB • Andet: Smart-funktionalitet

Dette er et affiliate-link.

Beskrivelse kommer snart!

Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

Værd at vide om køleskabe

Hvad er et køleskab?

Køleskabet er et af de mest essentielle hårde hvidevarer produkter du finder i din bolig. Uden et køleskab, ville du nærmest skulle handle ind flere gange om dagen, da dine fødevarer hurtigt ville blive for gamle. Men hvad er et køleskab egentlig, hvordan fungerer det, og hvor stammer det fra?

Kort sagt, er et køleskab en termisk isoleret kasse, der forhindrer kulde i at slippe ud og varme i at slippe ind. Køleskabet har én eneste funktion, og det er at holde dine dagligvarer friske, så du kan spise eller drikke dem uden frygt for at blive syg. Ved at komme dine mad- og drikkeprodukter på køl, nedsætter du nemlig væksten af naturligt forekommende bakterier.

Køleskabets historie

Vi skal hele 3000 år tilbage i tiden for at finde de første tegn på noget der minder om et køleskab. I år 1000 f.Kr., høstede kineserne nemlig is fra frosne søer og floder. Isen blev bragt til byerne, for så derefter at blive anbragt i specielle is-kældere. Isen blev brugt til at nedkøle kinesernes drikkevarer.

Romerne, grækerne og hebræerne gravede huller i jorden og fyldte dem med store mængder sne og isolerende materiale som f.eks. græs, agn og grene. Disse ”lagerhuller” blev formodentligt brugt til at holde drikkevarer kolde i den altoverskyggende middelhavssol.

Egypterne, og de tidlige folkeslag fra Indien, var nogle af de første der brugte fordampning til at køle deres ting. Ved at fugtiggøre ydersiden af en krukke med vand og stille den udenfor, fik de sat gang i fordampningsprocessen. Det resulterede i, at vandet inde i krukken blev afkølet.

Perserne var det første folkefærd, der brugte nedkøling til at forlænge holdbarheden på deres let forgængelige fødevarer. De opfandt nemlig ”Yakhchalen”, som er en slags avanceret is-kælder.

De tidligste køleskabe tog udgangspunkt i is høstet fra havet

De tidligste køleskabe tog udgangspunkt i is høstet fra havet.

Nedkøling bliver en massemarkedsvare

I århundreder, var dét at høste is, den eneste metode vi havde for at holde vores madvarer kolde. I det 18. århundrede, rendte engelske tjenere rundt og samlede is om vinteren. Isen opbevarede de i ishuse under jorden, så isen kunne bruges af de adelige i løbet af de lune sommermåneder.

Omkring det 19. århundrede, begyndte de første såkaldte is-bokse at dukke op i England. Det var på det tidspunkt, at is for alvor gik hen og blev et kommercielt produkt. Der var endda en amerikansk forretningsmand, der fik den gode idé at sende is fra Nordamerika til de caribiske øer.

I begyndelsen, smeltede op til 66% af den is han fragtede. Ved at isolerer sine skibe bedre, lykkedes det ham at nedbringe svindet til kun 8%. Det medførte, at han kunne industrialisere isen, og på den måde gøre den til en massemarkedsvare omkring år 1830.

Det var både svært og farligt at høste is. Derfor, forsøgte man i denne periode at opfinde metoder til kunstig nedkøling. Den første der opfandt en egentlig kølingsmaskine, var en skotsk professor i 1755. Maskinen frembragte lidt is, men var på daværende tidspunkt hverken praktisk eller økonomisk.

Et moderne køleskab bliver skabt

I 1758 opdagede Benjamin Franklin og John Hadley, at man ved at fordampe en alkoholfyldig væske, kunne nedbringe temperaturen på en genstand til under frysepunktet. Konceptet blev bygget videre på i løbet af det efterfølgende århundrede. I 1850’erne begyndte man at se store kølemaskiner blive brugt i både kødpaknings- og ølfremstillingsindustrien.

Siden dengang har man eksperimenteret med forskellige kølemidler. Det store gennembrud på dette område kom i 1920’erne, hvor man endelig fik et syntetisk kølemiddel til at makke ret – Freon. Freon kogte ved lave temperaturer, og var derfor ideel som massemarkedets kølemiddel.

50 år senere, i 1970’erne, fandt man heldigvis ud af, at Freon var enormt skadeligt for miljøet. Siden dengang, er der blevet arbejdet hårdt på at finde mere miljøvenlige alternativer. Lige nu, er en af de mest lovende CO2. Hvad fremtiden bringer for vores uundværlige køleskabe, må tiden vise.

En ting er sikkert. Igennem årtusinde, er nedkøling blevet mere og mere tilgængeligt for et stigende antal mennesker. Det har tilladt, at vi som race har kunnet sikre vores fælles overlevelse.

Menneskeheden ville have haft svært ved at overleve uden køleskabet

Menneskeheden ville have haft svært ved at overleve uden køleskabet.

Hvordan fungerer et køleskab?

For bedre at kunne forklare hvordan et moderne køleskab fungerer, har vi valgt først at kridte banen om med de fem vigtigste komponenter et køleskab, i bund og grund, skal bestå af:

Kompressor

Tænk på kompressoren som køleskabets hjerte. Kompressoren sørger for at pumpe et kølemiddel gennem køleskabets komponenter (se mere nedenfor), sørger for at holde det korrekte tryk, samt sørger for at afgive den nødvendige varme til kølemidlet.

Kondensator

Du finder kondensatoren på bagsiden af dit køleskab. Den ligner mest af alt en gammel tv-antenne eller en super tynd radiator. I kondensatoren bliver kølemidlet nedkølet og kondenseret. Når noget kondenseres, bliver det bragt fra en damp eller en gas tilbage til en væske.

Fordamper

Fordamperen ser du nærmest aldrig. Den sidder inde i dit køleskab og er for det meste gemt godt af vejen bag køleskabets bagpanel. Fordamperen er det element der holder dine mad- og drikkevarer kolde og friske. Ved at fordampe kølemidlet der løber gennem fordamperen, nedkøles køleskabet.

Kapillarrør

Kapillarrøret sørger for at sprøjte det flydende kølemiddel ind i fordamperen.

Termostat

Termostaten styrer temperaturen i dit køleskab. Det gør den ved at fornemme, om den ønskede temperatur inde i køleskabet er nået, for så derefter enten at tænde eller slukke for kompressoren.

Sådan fungerer køleskabet

Først komprimerer køleskabets kompressor det fordampede kølemiddel. Det hæver midlets tryk og temperatur. Derefter presser kompressoren dampen ind i kondensatoren på køleskabets bagside.

Når den varme gas/damp i kondensatoren møder den koldere luft i køkkenet, omdannes gassen eller dampen til en flydende væske. Denne væske, der nu er under et enormt tryk, begynder sin nedkøling så snart kapillarrøret sprøjter den ind i køleskabets fordamper.

Kølemidlet i fordamperen absorberer nu varmen, og efterlader luften i køleskabet kølig og frisk.

Til sidst, bliver det flydende kølemiddel så varmt, at det igen omdannes til en gas eller en damp. På dette tidspunkt er midlet nået tilbage til kompressoren, hvor cyklussen så kan starte forfra.

Et køleskabs kølesystem er både simpelt og kompliceret på samme tid.

Køleskabets mange konfigurationer

Nu har vi historien og alt den bagvedliggende teknik omkring køleskabet på plads. Lad os så få kigget på noget af det mere nødvendige: De forskellige køleskabskonfigurationer. Det er vigtigt at du får sat dig godt ind i dem, så du bagefter kan finde ud af hvilken konfiguration der passer til dit behov.

Køleskab uden fryser

Dette velkendte køleskab består af ét rum. I dette kølerum, der ofte er mere end 170 cm højt, kan du nemt opbevarer mad til hele familien. Denne køleskabstype er til dig, der ikke har det store plads i køkkenet, men som stadigvæk skal mætte mange munde hver dag.

Køleskab med topfryser

Dette køleskab er delt op i to rum: Et mindre fryserum i toppen af køleskabet, og et større kølerum i bunden. Denne type køleskab er ideel for dig der ofte tilbereder frossent mad. Så behøver du nemlig ikke at bøje dig forover hver gang du skal hente noget fra fryseren.

Køleskab med bundfryser

Dette køleskab er også delt op i to rum. Her er der bare byttet rundt på køl og frys. Du finder altså det store kølerum i toppen, og det mindre fryserum i bunden. Denne type køleskab er bedst for dig der, for det meste, laver mad af friske råvarer, som gerne skal være lige ved hånden.

Side-By-Side (amerikanerkøleskab)

Her har vi et noget bredere køleskab end de to forrige. Det har to rum, men denne gang er rummene placeret ved siden af hinanden. Det vil sige, at både fryse- og kølerummet optager køleskabets højde i hver deres side. Du skal vælge denne type køleskab, hvis du spiser ligeligt fra frost og køl.

Køleskab med French Doors

Til dem der ønsker det bedste fra Side-By-Side-køleskabet og køleskabet med bundfryser, bliver der lavet køleskabe med French Doors. Her får du et to-dørs-stort kølerum i toppen og et næsten lige så stort fryserum i bunden. Vælg denne type køleskab, hvis I er mange der skal spise fra det.

Amerikanerkøleskabet er blevet meget populært herhjemme

Amerikanerkøleskabet er blevet meget populært herhjemme.

Køleskabets størrelse

Der findes et væld af forskellige køleskabstyper og -størrelser på markedet. Nogle er smalle og høje, mens andre er bredde og dybe. Et stort amerikanerkøleskab, eller et French Door, er uden tvivl en drøm at have stående i køkkenet. Men hvis du ikke har pladsen til det, kan det komme ud på et.

Det første du skal gøre, er at måle hvor meget plads køleskabet maksimalt må optage. Husk at måle både i bredden, dybden og højden. Med målene i hånden, kan du hurtigt få frasorteret de køleskabe, der ikke er plads til i dit køkken. Det gælder om at være realistisk, så du ikke spilder din tid.

Foruden at tage mål af pladsen i dit køkken, skal du være meget opmærksom på vægge, eller andre køkkenelementer, der kan forhindre køleskabsdøren i at åbne. Husk også, at jo større køleskabet er, jo mere strøm forbruger det. Så hvis du vil spare på elregningen, skal du ikke købe over behov.

Som hovedregel glæder det, at du skal bruge mellem 113 og 169 liter køleskabsplads per voksen i husstanden. Hvis I er mere end fire voksne i huset, anbefaler vi et køleskab på mindst 566 liter. De fleste køleskabe i fuld størrelse er på mellem 283 og 906 liter.

Køleskabets energiklasse

Du tænker nok ikke over det til dagligt, men køleskabet er faktisk en af de største energiforbrugere i dit hjem. Heldigvis er de nye og moderne køleskabe langt mere effektive end deres forgængere.

Der er dog ikke alle køleskabstyper, som er super effektive når det kommer til strømforbruget. Som eksempel, er køleskabe med topfryser mere effektive end andre køleskabskonfigurationer.

Heldigvis, har EU defineret et energimærke, der tager gætteriet ud af ligningen. Øverst på mærket finder du køleskabets energiklasse. Energiklassen viser hvor meget energi køleskabet forbruger på en skala fra A+++ til G, hvor A+++ bruger mindst energi, og G bruger mest.

På energimærkerne, under energiklassen, kan du se køleskabets årlige energiforbrug. Et A-køleskab på 300 liter forbruger ca. 180 kWh/år. Er køleskabet A+++, forbruger det derimod kun 72 kWh/år.

Energistyrelsens energimærke giver dig et overblik over køleskabets energiforbrug

Energistyrelsens energimærke giver dig et overblik over køleskabets energiforbrug.

Vælg de rette kølefunktioner

Kært barn har mange navne. Det gælder også, når det kommer til producenternes branding af deres kølefunktioner: ”CrispActive med VitaLight” og ”EZ-Fresh Zone” for bare at nævne et par stykker. Det kan, helt sikkert, godt blive overvældende for selv den bedste køleskabsshopper.

For at gøre dit valg lettere, bliver du nødt til at overveje hvilke ting du helst vil tilberede. Tag derefter et kig på de kølefunktioner der vil holde dine fødevarer friske og lækre.

En kølefunktion der kan styre klimaet for hvert enkelt rum, er ganske uundværlig hvis du f.eks. gerne vil opbevare friske råvarer i dit køleskab. Hvis du modsat spiser mange nedfrosne retter, vil du få stor glæde af et køleskab med avancerede optøningsfunktioner.

Du skal f.eks. også overveje om du skal kunne rykke rundt på køleskabets hylder, om du har behov for en isterningmaskine i døren, eller om dit køleskab skal kunne servere koldt, filtreret vand. I din jagt på det bedste køleskab, vil du også møde køleskabe med internetadgang og stemmekontrol.

Det er let at lade sig rive med. Men husk: flere funktioner er lig med større omkostninger.

Vælg den rette køleskabsfinish

Som du nok ved, kommer tidens køleskabe i tre klassiske nuancer: hvid, sort og rustfrit stål. De lyse farver er generelt bedst til små og mellemstore køkkener, hvorimod køleskabe i en mørkere finish er langt mere passende til de store og mere åbne køkkenrum.

I sidste ende, er valget af dit nye køleskabs finish en smagssag. Det eneste du gør klogt i at sikre dig er, at køleskabets finish enten matcher eller komplimenterer dine nuværende køkkenelementer og andre hårde hvidevarer (som f.eks. vaskemaskinen eller mikroovnen) i dit køkken.

Vælg en køleskabsfinish der passer bedst til din egen smag og størrelsen på dit køkken

Vælg en køleskabsfinish der passer bedst til din egen smag og størrelsen på dit køkken.

Køb det rigtige køleskab

Køleskabet er den helt store investering, når det kommer til køkkenets hårde hvidevarer. Derfor er det vigtigt, at investeringen i et nyt køleskab tilfører en stor mængde værdi til husstanden. Vi tager os den frihed at anbefale, at du læser de forrige afsnit grundigt igennem inden du køber.

Vedligeholdelse, reparation og FAQ

Køleskabsvedligeholdelse

Som vi før har fortalt, er et nyt køleskab en stor investering. Derfor, har vi valgt at inkludere de fem bedste råd, til hvordan du regelmæssigt vedligeholder køleskabet. Følger du disse råd, kan du med lethed nyde dit køleskabs funktioner og features langt ud i fremtiden.

1. Kontroller forseglingerne i døren

Hvis køleskabsdøren ikke slutter tæt, slipper den kolde luft ud.

Så enkelt er det. En utæt forsegling er roden til et kæmpe energispild. Slipper kulden ud, skal køleskabet nemlig arbejde endnu hårdere for at holde den ønskede temperatur.

Den største synder, når det kommer til utætte køleskabe, er at der ofte sætter sig madrester rundt i forseglingen. Vi anbefaler at du renser køleskabets gummilister med en tandbørste ca. to gange om året. Har madresterne sat sig ekstra godt fast, kan du komme lidt natron i det vand du renser med.

Når du har renset hele vejen rundt, kan du prøve pengeseddel-testen: Idet du lukker køleskabet, skal du sætte en pengeseddel i klemme mellem døren og selve skabet. Du skal sætte pengesedlen sådan, at den ene halvdel er inde i køleskabet, mens den anden halvdel stikker ud.

Hvis du, med lethed, kan trække pengesedlen ud, bør du få kigget dine forseglinger efter af en professionel.

2. Hold kondensatoren ren

Kondensatoren er dét snørklede rør du finder på bagsiden af køleskabet. Da røret er ikke tildækket, bliver det, over tid, dækket med støv. En støvet og beskidt kondensater yder ikke sit optimale.

Det er vores anbefaling, at du mindst to gange årligt trækker køleskabet ud fra væggen og støvsuger kondensatoren. Du kan med fordel bruge støvsugerens børstehoved, så du får det hele med.

Husk at hive stikket ud på køleskabet inden du går i gang!

3. Indstil den korrekte temperatur

Hold køleskabstemperaturen på mellem tre og fem grader. Har dit køleskab en indbygget fryser, skal temperaturen i fryseboksen holdes på nul, altså lige omkring frysepunktet. Disse temperaturer sikrer de mest optimale betingelser. Både for dine fødevarer og for selve køleskabet.

4. Fyld køleskabet op

Der er ikke mange der sådan lige tænker over det, men et fyldt køleskab er langt mere effektivt end hvis det var halvfyldt. Kolde mad- og drikkevarer hjælper nemlig med at absorbere den varme luft der strømmer ind, hver gang du åbner køleskabsdøren.

Hvis du tit spiser ude, eller hvis du har et for stort køleskab, kan du f.eks. fylde køleskabet op med et par store vandflasker. Vi ser det lidt som at slå to fluer med ét smæk: dit køleskab står ikke tomt og yder derfor den hensigtsmæssige nedkøling, og du har altid koldt vand lige ved hånden.

5. Vær altid parat

Hvis strømmen går i din bolig, skal du holde køleskabet og fryseren lukket.

Et uåbnet køleskab kan holde din mad sikker i op til fire timer. En fyldt fryser holder temperaturen i op til 48 timer, mens en halvfyldt fryser kun kan klare sig i 24 timer. Bliver du sulten under strømafbrydelsen, anbefaler vi, at du spiser af den mad der ikke bliver opbevaret på køl.

Du kan nemt holde dine fødevarer friske med den rette vedligeholdelse af dit køleskab

Du kan nemt holde dine fødevarer friske med den rette vedligeholdelse af dit køleskab.

Køleskabsreparation

Selv med den bedste vedligeholdelsesplan, kan du komme til at opleve, at dit køleskab ikke fungerer efter hensigten længere. Vi har lavet en liste med de fem, mest typiske, syndere når det kommer til køleskabsproblemer. Du kan læse hvad de (oftest) skyldes, og hvordan du får dem ordnet.

1. Køleskabet er ikke koldt nok

Hvis dit køleskab ikke er koldt nok, kan det skyldes, at termostatens kontakter er dækket af frost. Hiv stikket ud på køleskabet og rengør kondensatorens rør med en støvsuger. Hvis dette ikke virker, skal du kontakte en ekspert for at få termostaten udskiftet.

2. Køleskabets ismaskine virker ikke

Hvis ismaskinen i dit køleskab ikke virker, kan det være selve ismaskinens motor, der skal udskiftes. En anden årsag kan være en tilstoppet vandindløbsventil. Undersøg indløbsventilen for eventuelle knæk eller rifter, men husk at slukke for vandtilførslen først! Ellers bliver det hurtigt en våd affære.

Du kan samtidigt undersøge om køleskabets filtre er tilstoppede. Hvis et eller flere filtre er beskidte, kan du enten udskifte eller rense. En rensning forudsætter at filteret ikke er alt for tilstoppet:

Først fjerner du det værste skidt. Så lægger du filteret i blød i en skånsom rensevæske. Det kan være husholdningssprit, eddike eller flydende sæbe. Lad filteret ligge i 10 minutters tid. Derefter skyller du efter med lunkent vand fra hanen. Bliver filteret ikke helt rent, kan du bare gentage processen.

3. Køleskabet virker ikke overhovedet

Hvis køleskabet er helt dødt, kan de elektroniske kontrolkomponenter have taget skade. Køleskabets komponenter kan tage skade på mange måder. Det kan ske ved større strømudsving, gamle og slidte relæer eller blottede kredsløb. Vi anbefaler, at du ikke selv går i gang med at udskifte komponenter.

4. Køleskabet laver sære lyde

Køleskabets sære og underlige lyde stammer tit og ofte fra slidte eller ødelagte komponenter. Det kan, for den gennemsnitlige dansker, være ret svært at lokalisere den defekte komponent. Derfor, bør du hurtigst muligt tage kontakt til en professionel køleskabsreparatør.

5. Køleskabet laver hverken vand eller is

Hvis dit køleskab pludseligt stopper med at lave vand og/eller is, bør du kontrollere, at et eller flere af køleskabets filtre ikke er tilstoppede. Vi anbefaler, at du regelmæssigt renser eller udskifter dine filtre. På mange nyere køleskabe, sidder der en sensor i døren der fortæller dig hvornår det er tid.

Køleskabets vandindløbsventil kan også nemt være synderen. Hvis ventilen er stoppet af forskellige mineraler (kalk), kan den hverken åbne op eller lukke til. Er dette tilfældet skal ventilen udskiftes.

Det kan være nødvendigt at ringe efter en køleskabsreparatør, hvis der er problemer med dit køleskab

Det kan være nødvendigt at ringe efter en køleskabsreparatør, hvis der er problemer med dit køleskab.

Ofte stillede spørgsmål

Her har vi samlet seks af de mest stillede spørgsmål om køleskabe. Det er viden som, vi mener, er god at have på hånden, når du først har fået købt og installeret dit nye køleskab.

Hvilken temperatur skal køleskabet have?

Køleskabets primære funktion er, som før nævnt, at holde dine føde- og drikkevare friske. Det kan kun ske ved en vis temperatur. Køleskabet skal være koldt, men ikke for koldt. Hvis du indstiller dit køleskab til en temperatur på mellem tre og fem grader, er du helt sikkert på den sikre side.

Hvilken funktion har køleskabets ventilator?

De fleste moderne køleskabe har to indbyggede ventilatorer. Den ene sidder under køleskabet og hjælper med til at nedkøle kompressoren. Som udgangspunkt, presser denne ventilator også luft op omkring kondensatoren. Den anden ventilator sidder inde i selve køleskabet og har den funktion at bevæge luften rundt om fordamperen. På den måde opnås den bedst mulige køleeffekt.

Hvorfor kommer der frost i mit køleskab?

Der dannes frost i dit køleskab, fordi vanddampene i luften rammer fordamperens kolde rør. Det fungerer lidt på samme måde som når du puster på en kold rude: din ånde bliver til vand, som så derefter fryser til is, hvis der ellers er koldt nok. Og det er der altså inde i et køleskab.

Hvordan virker et frostfrit køleskab?

I dag, er de fleste nye køleskabsmodeller udstyret med tre komponenter der sikrer, at køleskabet forbliver frostfrit: en timer, et varmerør og en temperatursensor.

Timeren sørger for, at varmerøret (der er viklet omkring fordamperen) bliver aktiveret i et bestemt interval. Når varmerøret bliver opvarmet, smelter isbelægningen på fordamperen. Den indbyggede temperatursensor fornemmer hvornår køleskabet bliver for varmt, og slår derefter varmerøret fra.

Det frostfrie køleskab bliver mere og mere almindeligt

Det frostfrie køleskab bliver mere og mere almindeligt.

Hvordan undgår jeg dårlig lugt inde i køleskabet?

Tøm køleskabets indhold

Det første du skal gøre, hvis dit køleskab lugter grimt, er at tømme det for indhold. Det gælder også indholdet i fryseboksen, hvis dit køleskab har sådan en. På den måde får du et hurtigt overblik over, om det er et fødevareprodukt der afgiver lugten.

Smid fordærvet mad ud

Det lyder som logik for burhøns, men kig alligevel efter en ekstra gang. Selvom holdbarhedsdatoen på en fødevare stadig gælder, kan det nemlig sagtens være at produktet er blevet dårligt. Åbn glas, bøtter, kartoner og alle køleskabets skuffer. Brug næsen til at finde de evt. fordærvede produkter.

Rengør køleskabshylderne

De fleste køleskabe giver dig muligheden for at tager hylderne ud. Det letter rengøringen en hel del. Når du har alle køleskabshylderne ude, vasker du dem bare i køkkenvasken. Er der andre elementer der kan tages ud, håndvasker du også bare dem i lunkent sæbevand.

Vi anbefaler, at du aldrig kommer køleskabselementer i opvaskemaskinen. De er ikke designet til at kunne modstå høje temperaturer. Du kan derfor risikere, at de enten bliver skæve eller helt smelter.

Vask gummilisterne omkring døren

Brug opvaskesæbe, vand og en klud til at vaske gummilisterne omkring døren grundigt af. Sørg for at rense alle sæberesterne af med rent vand, da indtørret sæbe let kan forhindre døren i at lukke.

Vask alle fladerne inde i køleskabet

Lav en opløsning med to til fire teskefulde natron (sodium bikarbonat) tilsat ca. én liter vand. Brug en ren svamp til at fordele opløsningen rundt i hele køleskabets indre. Vi anbefaler, at du også lige tager køleskabslyset og den ydre del af den indvendige ventilator med den førnævnte opløsning.

Tør opløsningen af med en klud, og lad køleskabet stå og lufttørre med døren åben i ca. 10 minutter.

Brug natron hvis alt andet fejler

Hvis de forrige trin ikke hjælper på lugten, anbefaler vi, at du spreder en omgang natron ud på to lige store stykker bagepapir. Bagepapirerne skal du derefter placere hhv. på den øverste og den nederste hylde i dit køleskab. Natron er nemlig et nyttigt kemikalie, der hurtigt kan absorbere dårlig lugt.

Kan mit gamle køleskab køres til genbrug?

De fleste køleskabe kan køres til genbrug. Alt fra glas- og plastikhylder til diverse gummipakninger kan genbruges. Så forhør dig hos din lokale genbrugsstation inden du smider dit gamle køleskab ud.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *