Hovedtelefon test: Hør de bedste høretelefoner

Hovedtelefon test: Hør de bedste høretelefoner i 2021

Elektronik » TV & HiFi
Senest opdateret 23. Maj 2021
Elektronik » TV & HiFi | Senest opdateret 23. Maj 2021

Hvis du nogensinde har stillet dig selv spørgsmålet: “hvilke høretelefoner er de bedste i 2021?”, er vores store hovedtelefon test noget for dig! I artiklen nedenfor, gennemgår vi nemlig seks af de allerbedste par, og vi håber, at du med testen i hånden, trygt kan købe de gode høretelefoner, dine ører altid har drømt om.

Men er det overhovedet nok bare at line de seks bedste høretelefoner i 2021 op på rad og række? Det mener vi bestemt ikke det er. Derfor, er anden del af denne artikel en omfattende guide til hvordan du vælger de helt rigtige høretelefoner til dit behov. Vi kommer bl.a. ind på de forskellige høretelefontyper og meget mere.

Læs mere om høretelefoner. Find rundt med indholdsfortegnelsen.

De bedste høretelefoner lige nu

1. Sony WH-1000XM4

De bedste høretelefoner i 2021 (all-round)

Sony WH-1000XM4 er de bedste all-round høretelefoner i 2021

Type: Over-ear • Design: Lukket • Forbindelse: Bluetooth 5.0 • Støjreduktion: Aktiv • Batterilevetid: Op til 30 timer • Andet: NFC, Touch Sensor, stereo mini-jack og USB-C (høretelefon- og strømkabel inkl.) • Vægt: 254 g

Dette er et affiliate-link.

Det er ikke nogen overdrivelse at sige, at Sonys WH-1000XM4 er de klart bedste høretelefoner i 2021. De erstatter de prisvindende WH-1000XM3 hovedtelefoner, der sidste år både slog Boses og Sennheisers top modeller i all-round kategorien med adskillige længder. I dette års model, er der sket mærkbare ændringer.

Sony har pakket dette sæt gode høretelefoner ind i et mere komfortabelt design, bedre støjreduktion, bedre lyd, bedre opkaldskvalitet og flere brugbare features ift. til forgængeren. Læs mere om høretelefonerne her.

Design

Rent designmæssigt, har Sony valgt ikke at afvige specielt meget fra forgængeren. Du får dog et par diskrete ændringer med i købet, denne omgang. Plastic-overfladen har mere tekstur og føles derfor mere hårdfør. De har rykket rundt på hovedtelefonernes pasform og lavet dem tyndere. Puderne er blevet større og blødere.

Disse ændringer har betydet, at WH-1000XM4, der er blandt de absolut bedste høretelefoner lige nu, har en noget mere komfortabel og tætsiddende pasform end Sonys forrige topmodel WH-1000XM3.

Funktioner

Høretelefonernes lydprocessor har fået en heftig opdatering og indeholder nu Sonys “DSEE Extreme Engine”. Den nye lydmotor gør det muligt for høretelefonerne at opskalere komprimerede lydsignaler til noget, der er meget tæt på at være high-res. Sony har inkluderet deres Edge-AI teknologi, der skaber en mere præcis lyd.

Hvis du betaler for en streamingtjeneste, der tilbyder musik i Sonys 360 Reality Audio, kan hørertelefonerne med lethed afspille dette fordybende lydformat. Du kan opleve 360 Reality Audio hos bl.a. Deezer og Tidal.

Investerer du i Sony WH-1000XM4 hovedtelefonerne, kan du nyde glæde af “Speak-to-Chat” funktionen. En funktion, der gør det muligt at føre en samtale med folk omkring dig, uden først at skulle stoppe musikken og tage dine nye høretelefoner af. Det hele sker automatisk så snart du begynder at tale: musikken pauses og de udefrakommende lyde (andre folks stemmer) lukkes ind i høretelefonerne.

Lydbillede

Sonys WH-1000XM4 høretelefoner lyder usædvanligt godt. Lydbilledet er bredt og detaljeret i de høje toner, og meget selvsikkert og “punchy” når det gælder de dybe basfrekvenser. Den aktive støjreduktion er yderst imponerende og lytter kontinuerligt på dine omgivelser for at kunne give dig den absolut bedste isolation.

Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

2. Sony WH-1000XM3

De bedste trådløse høretelefoner til prisen

Sony WH-1000XM3 er de bedste trådløse høretelefoner til prisen

Type: Over-ear • Design: Lukket • Forbindelse: Bluetooth 4.2 • Støjreduktion: Aktiv • Batterilevetid: Op til 30 timer • Andet: NFC, Touch Sensor, stereo mini-jack og USB-C (høretelefon- og strømkabel inkl.) • Vægt: 255 g

Dette er et affiliate-link.

Der hersker ingen tvivl om, at Sony WH-1000XM3 er de bedste høretelefoner til prisen i 2021. Det var med dette sæt hovedtelefoner, at Sony tilbage i 2018 fik cementeret titlen som “kongen af støjreduktion”. Selvom høretelefonerne har nogle år på bagen, udkonkurrerer de stadig mange af de nyere modeller på markedet.

Sony har brugt analoge forstærkere i de her hovedtelefoner. Det har resulteret i en mere fyldig og detaljeret lyd, med langt bedre dynamiske egenskaber end høretelefoner der “kun” bruger digital forstærkning.

Design

Høretelefonerne er en videreudvikling af Sonys prisvindende WH-1000XM2-model. Sony har ikke ændret meget på designet, men har alligevel fået savet hele 20 gram af vægten ift. forgængeren. Puderne omkring ørekopperne er blevet gjort tykkere og blødere, så du næsten ikke kan mærke at du har dem på.

De bedste høretelefoner til prisen er altså ekstremt komfortable for dine ører. Desuden, har Sony rettet på hovedbåndet, så der nu er minimal afstand mellem båndet og dit hoved, for en bedre pasform.

Funktioner

Løber dine høretelefoner ofte tør for støm? Sony WH-1000XM3 kan gå fra nul til fem timers spilletid på en kort, ti minutters opladesession. Vil du have maksimal power på dine høretelefoner, tager en fuld opladning kun tre timer. Micro USB-stikket fra forrige model er nemlig blevet udskiftet med det lynhurtige USB-C.

Da de fleste bruger deres trådløse høretelefoner til at besvare opkald fra, har Sony kræset om kvaliteten på de mikrofoner, hovedtelefonerne bruger under et stemmeopkald. Antallet af mikrofoner er blevet hævet, så høretelefonerne er endnu bedre til at opfange udefrakommende lyde.

Kvaliteten og kvantiteten af mikrofonerne kommer også støjreduktionen til gode. Det her sæt høretelefoner kan holde omverdenen ude som ingen andre i samme prisklasse. Du kan endda bruge støjreduktionen selvom musikken ikke er tændt. Det er helt perfekt ombord på et larmende fly, så du lettere kan falde i søvn.

Lydbillede

Hovedtelefonerne har en åben og fyldig lyd, der giver hvert instrument og hver eneste stemme sin egen plads i det overordnede lydbillede. Lydene i de højere frekvensområder er brede, mellemtonerne er fokuserede, og de lave basfrekvenser er tunge og veldefinerede. Støjreduktionen er blevet tunet til bedre at kunne håndtere den travle summen på kontoret eller i klassen. Noget andre høretelefoner i samme prisklasse har svært ved.

Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

3. Sennheiser Momentum True Wireless 2

De bedste in-ear høretelefoner i vores hovedtelefon test

Sennheiser Momentum True Wireless 2 er de bedste in-ear høretelefoner i vores hovedtelefon test
Type: In-ear • Design: Lukket • Forbindelse: Bluetooth 5.1 • Støjreduktion: Aktiv • Batterilevetid: Op til 7 timer • Andet: Stænktætte (IPX4), Touch Control, opladningsetui og USB-C (strømkabel inkl.) • Vægt: 6 g pr. øre
Dette er et affiliate-link.

Vil du have rigtig god lyd i ørerne, bør du overveje Sennheisers Momentum True Wireless 2. Høretelefonerne er Sennheisers seneste forsøg på at overtage markedet for diskrete men velspillende in-ears. Vi behøver ikke gå stille med dørene: Momentum True Wireless 2 banker de tætteste konkurrenter langt ud af banen!

Høretelefonerne er behagelige at have i ørerne, selv ved længere tids brug. De kan holde strøm i syv timer på en enkelt opladning, og det medfølgende etui kan lade dem op tre gange. Læs mere om høretelefonerne her:

Design

Momentum True Wireless 2 er lavet i et materiale, der både er holdbart og stænktæt. Det betyder, at disse in-ear høretelefoner kan klare stort set alt, hvad du kan finde på at kaste dem ud i. Ørepropperne er både mindre og knapt så udragende som de prisbillige Sony WF-1000XM3, som True Wireless 2 ofte bliver holdt op imod.

Mindre ørepropper har betydet bedre komfort. Specielt når det gælder længere lytte-sessions. Der medfølger fire sæt ekstra silikone øredutter i forskellige størrelser, så du kan tilpasse dine ørepropper efter behov.

Funktioner

En af de mest nævneværdige funktioner er høretelefonernes støjreduktion. Det er første gang Sennheiser har implementeret denne funktion, men det betyder ikke at de ligger bagerst i feltet. Nærmere tværtimod. Har du slået støjreduktionen på headsettet til, bliver omverdenens larm kontinuerligt “suget væk” fra dine ører.

Fra de metalgrå touchpads der sidder på hver øreprop, får du adgang til headsettets mange funktioner. Du kan bl.a. til- og frakoble den aktive støjreduktion, aktivere enten Siri eller Google Assistrant med et enkelt tryk, og selvfølgelig styre de mest nødvendige afspilningstilstande som stop, play/pause og næste/forrige track.

Lydbillede

Når det gælder de høje frekvenser i lydbilledet, vinder Sennheiser Momentum True Wireless 2 klart over sine tætteste konkurrenter. De lyse toner lyder mere sammenhængende end Sonys WF-1000XM3, og lyder bedre end Apples AirPods Pro med flere længder. Med hjælp fra støjreduktionen, får du enormt mange detaljer frem uanset hvilken type musik du sætter på. Headsettet fungerer også rigtigt godt med video fra f.eks. YouTube.

Høretelefonerne udviser særdeles god kontrol over de lave frekvenser – også kaldet basfrekvenserne. Bassen har autoritet, og er kraftfuld og præcis. Dog lyder WF-1000XM3 marginalt bedre i dette frekvensområde.

Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

4. Beyerdynamic Amiron Wireless

De bedste trådløse high-end høretelefoner i 2021

Beyerdynamic Amiron Wireless er de bedste trådløse high-end høretelefoner i 2021
Type: Over-ear • Design: Lukket • Forbindelse: Bluetooth 4.2 • Støjreduktion: Passiv • Batterilevetid: Op til 30 timer • Andet: 32 ohm, Touchpad, stereo mini-jack og USB-C (høretelefon- og strømkabel inkl.) • Vægt: 400 g
Dette er et affiliate-link.

Der er intet at rafle om! Beyerdynamic Amiron Wireless er de absolut bedste trådløse høretelefoner der kan købes for penge. Hovedtelefonerne leverer en konsistent, god lyd over hele spektret. Noget som ingen andre high-end Bluetooth høretelefoner har formået at gøre. Det eneste vi længes lidt efter, er aktiv støjreduktion.

Den passive støjreduktion gør et godt stykke arbejde og vil være tilfredsstillende i langt de fleste situationer. Og selvom Amiron Wireless godt kan føles lidt store og klodsede, får de alligevel vores varmeste anbefaling.

Design

Beyerdynamics Amiron Wireless er også high-end, når det gælder byggekvalitet og design. Høretelefonerne er lavet i aluminium og plastic af højeste kvalitet. Hovedbåndet er betrukket med et plysset, blødt Alcantara-stof, der gør over-ear hovedtelefonerne super komfortable at have på, selv i længere tid ad gangen.

Amiron Wireless er lavet i et lukket design. Beyerdynamic ved godt, at når de først fjerner kablerne, så ryger dine nye høretelefoner med på tur. Med lukkede ørekopper, kan du nyde din musik uden at “genere” andre.

Funktioner

Det lukkede design hjælper med at holde udefrakommende lyde væk fra dine ører. Nu hvor høretelefonerne mangler den aktive støjdæmpning, vi nævnte lidt længere oppe. Den passive dæmpning og den hårde plastic arbejder heldigvis godt sammen på denne front. Og fordi høretelefonerne er lukkede, huser ørekopperne en speciel touchoverflade, hvorfra du kan styre et væld af forskellige funktioner på din telefon eller tablet.

De bedste trådløse høretelefoner i 2021 er også blandt de bedste, når det gælder batterilevetid. Faktisk, kan de holde strøm i op til 30 timer på en enkelt opladning. USB-C porten på ydersiden af hovedtelefonerne giver adgang til “fast-charging”, hvor batteriet kan lades fra 0 til 100 på omkring to timer.

Lydbillede

Lyden i Beyerdynamic Amiron Wireless er både “punchy” og rytmisk, uanset hvilken musikgenre du lytter til. De rene mellemtoner og sprøde top-frekvenser bliver perfekt komplimenteret af en præcis og defineret bas. Høretelefonerne er ekstremt velbalancerede, så alle små detaljer og nuancer i lydbilledet kan nydes fuldt ud.

Er du typen der elsker at finindstille lyden på dine høretelefoner, skal du hente Beyerdynamics Mosayc-app. I appen, kan du nemlig skræddersy din personlige musikoplevelse ned til mindste detalje.

Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

5. Beyerdynamic T1 3rd Gen.

De bedste high-end høretelefoner til prisen

Beyerdynamic T1 3rd Gen. er de bedste high-end høretelefoner til prisen
Type: Over-ear • Design: Åbent • Forbindelse: Kabel • Støjreduktion: Nej • Andet: 32 ohm, Tesla komponenter, strofledning m. forgyldte mini-jack stik, 6,3 mm jack-adapter, robust transportboks, håndbygget • Vægt: 360 g
Dette er et affiliate-link.

Der er ikke noget at sige til, at du måske synes at have set Beyerdynamics T1’ere før. Den første generation af T1-høretelefoner kom nemlig på markedet for hele ti år siden. Selvom designet ikke har ændret sig betydeligt, byder tredje generation på en række forbedringer. Beyerdynamic har bestemt ikke hvilet på laurbærrene.

Du kan nu slutte dine nye high-end høretelefoner direkte til din laptop eller mobiltelefon. I tidligere modeller, skulle du have en kraftig hovedtelefon forstærker imellem lydkilden og hovedtelefonerne. For overhovedet at kunne høre noget. Lyden er den absolut bedste i prisklassen, så længe kildematerialet er i høj nok kvalitet.

Design

Høretelefonerne er lavet i et design, der gør dem super behagelige at have på. Selv under lange lytte sessions. Ørekopperne er indhyllet i blødt velour og hovedbåndet er delvist dækket af Alcantara-stof. I modsætning til konkurrenterne, overopheder de her hovedtelefoner ikke dine ører efter længere tids brug.

Noget vi, helt sikkert, kan takke ørekoppernes åbne design for. Et design, der understreger høretelefonernes primære formål: at fungere som de bedst mulige høretelefoner – inden for hjemmets fire vægge.

Funktioner

De her høretelefoner kan hverken prale af aktiv støjdæmpning (eller passiv støjdæmpning for den sags skyld), berøringsfølsomme overflader, stemmestyring, lang batterilevetid eller superhurtig opladning via USB-C.

Til gengæld, har T1’erne fabriksindstillet udluftning til ørerne, et rigeligt langt hovedtelefonkabel og så virker de helt uden batteri. Høretelefonerne skal altså ikke ses som et alternativ til f.eks. Sony WH-1000XM3.

Lydbillede

Definitionen af “god lyd” ændre sig, for de fleste, heldigvis ikke med tiden. Og som det gamle ordsprog siger, så skal man altså lade være med at genopfinde den dybe tallerken. Det er lige præcis derfor, at Beyerdynamic ikke har pillet, specielt meget, ved T1-høretelefonernes lydmæssige kvaliteter og egenskaber.

Det overordnede lydbillede er blevet lidt renere og tydeligere. Hvis du allerede ejer et par ældre T1’ere, er der næsten ingen grund til at skifte. Det skulle da lige være fordi, du gerne vil bruge høretelefonerne med de mere moderne afspilningskilder som f.eks. en laptop eller mobiltelefon. Og fik vi nævnt, at 3. generations T1’ere kan spille langt højere end forrige generationer? Måske er der alligevel ganske god grund til at lave en udskiftning.

NB! Høretelefonerne kan godt lyde en smule “sjove” første gang du har dem på. Åbne høretelefoner i den høje ande af skalaen, har et meget anderledes lydbillede end hvad du er vant til. Giv dine ører tid. Du vil elske dem!

Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

6. Sony MDR-Z1R (High-End)

De bedste high-end høretelefoner på markedet

Sony MDR-Z1R er de bedste high-end høretelefoner på markedet
Type: Over-ear • Design: Halvåbent • Forbindelse: Kabel • Støjreduktion: Nej • Andet: 64 ohm, ørepuder i ægte fåreskind, hovedbøjle i titanium, 3 meter aftageligt kabel (sølvbelagt OFC-kobber), resonansfrie • Vægt: 385 g
Dette er et affiliate-link.

Vil du have de bedste høretelefoner overhovedet, og er spørgsmålet om penge ikke et issue, skal du have dine ører indkapslet af Sony MDR-Z1R. Det her sæt high-end hovedtelefoner er den absolutte “creme de la creme”. Høretelefonerne er faktisk så gode, at du bliver nødt til at bruge dem sammen med andet kvalitetselektronik.

Du kan godt bruge MDR-Z1R sammen med din mobil. Men vil du have fuld valuta for pengene, anbefaler vi på det kraftigste at du investerer i en højkvalitets høretelefon-forstærker, der virkelig kan skubbe lyden afsted.

Design

De her høretelefoner er designet med den ypperste lytteoplevelse for øje. Eller for øre om du vil. Selvom Sony klassificerer deres MDR-Z1R’ere som lukkede høretelefoner, har de alligevel brugt enorme ressourcer på, at lyden inde i høretelefonerne aldrig kommer til at lyde “klemt” og “indelukket”.

Sony har haft den helt høje komfort i tankerne, da de designede de her hovedtelefoner. Vægten holdes nede af et hovedbånd i beta titanium. Et materiale der ofte bruges til at lave brillestel. Hovedbåndet og ørekoppernes puder er betrukket med blødt læder af højeste kvalitet. Ørepudernes form sikrer dig den fuldendte komfort.

Funktioner

Som med de fleste andre high-end høretelefoner, byder Sony MDR-Z1R hverken på Bluetooth, støjdæmpning eller stemmekontrol. Hvad du derimod får for pengene, er Sonys utrolige sans for detaljer. De usædvanlige og store dynamiske drivere (dem som leverer lyden) har et imponerende frekvensrespons. Helt op til 120kHz!

Størrelsen på driverne giver lyden i høretelefonerne den helt rette spredning og bredde. Samtidigt, sikrer de også, at din musik bliver præsenteret med den slags autoritet, som kun store drivere kan levere.

Lydbillede

Når du sætter det første stykke musik på dine nye Sony høretelefoner, vil du blive overrasket over den enormt kraftfulde bas. Bassen er ikke overdrevet, men imponerer derimod med en præcision og råstyrke, som kun kan opleves. Det lukkede design hjælper med at fokusere basfrekvenserne, samt med at holde støj og larm ude.

Alt ved MDR-Z1R’ernes lydbillede er velbalanceret og kontrolleret. Hvis du virkelig vil høre alle detaljer i dine yndlingsnumre, fortjener dette sæt høretelefoner en fremtræden plads på din ønskeliste. God fornøjelse!

Dette er affiliate-links.
Dette er et affiliate-link.

Værd at vide om høretelefoner

Hvordan vælger du de bedste høretelefoner?

Høretelefoner er blevet en vigtig del af vores hverdag. Vi bruger dem bl.a. til at lukke omverdenens larm ude, så vi lettere kan forsvinde ind i et univers fyldt af musik, podcasts og lydbøger. Før du kan få ørerne i de bedste høretelefoner, skal du beslutte dig for, hvad dine nye høretelefoner, rent faktisk, skal bruges til.

Hørertelefonerne har nemlig fundet vej til næsten alle kroge af den menneskelige eksistens. Uanset om du er ude på en løbetur, ligger i sengen og ser Netflix, dyrker sport i fuld fart, eller rejser til eksotiske destinationer, har du, så godt som altid, et par høretelefoner inden for rækkevidde.

Nogle af os tager det endda så langt, at vi spiser, drikker og sover med vores høretelefoner på. Pointen er, at et godt sæt høretelefoner vil hæve din livskvalitet. Så længe du vælger de bedste høretelefoner til formålet.

Vælger du de forkerte høretelefoner, sætter du dig selv op til fiasko. I de følgende afsnit, stiller vi dig en række vigtige spørgsmål, som du hellere må kende svaret på, inden du kaster penge efter et par nye høretelefoner.

Hvordan skal du bruge dine høretelefoner?

Skal du bruge dine høretelefoner under en rejse, mens du sidder derhjemme og slapper af, eller på løbeturen eller i gymnastiksalen? Måske skal du endda bruge dem til lidt af det hele.

Nogle hovedtelefoner vil være klart bedre end andre til visse formål. I denne guide, får du hjælp til at finde de bedste høretelefoner til lige netop de situationer, hvor du skal bruge dem mest.

Sony WH-1000XM4 er de bedste all-round høretelefoner i vores hovedtelefon test

Sony WH-1000XM4 er de bedste all-round høretelefoner i vores hovedtelefon test.

Hvilken høretelefontype er den rigtige for dig?

Den største beslutning du skal træffe, er hverken om dine høretelefoner skal være trådløse eller ej, eller om de har tilstrækkeligt med smarte funktioner. Det helt afgørende i din søgen efter de bedste høretelefoner, er hvilken af de tre grundlæggende høretelefontyper du vælger: over-ear, on-ear eller in-ear.

Hovedtelefoner der skal over øret (over-ear)

Over-ear hovedtelefonen er den største og mest klassiske af de tre høretelefontyper. Denne type høretelefon omslutter dine ører og holder sig på plads via et let tryk på dit kranietempel og din overkæbe. Der finders et enormt stort udvalg af over-ear hovedtelefoner – i to forskellige varianter: lukkede og åbne.

Lukkede høretelefoner indkapsler dine ører, så der hverken kan sive lyd ind eller ud, mens åbne høretelefoner lader lyde fra omverdenen sive ind og din musik sive ud igennem små huller i ørekopperne.

Du kan læse mere om lukkede og åbne høretelefoner ved at følge linket.

Det gode

Hovedtelefoner der skal over øret, er den eneste høretelefontype, der lader lidt afstand være imellem ørerne og høretelefonernes højttalerenheder. På et par high-end høretelefoner, giver denne afstand dig nogenlunde samme oplevelse, som sad du midt i en koncertsal:

Du bliver indhyllet i lyd, men på samme tid oplever du en naturlig afstand imellem dig og performeren.

Så lyden på et godt sæt over-ear hovedtelefoner er altså suveræn. Derfor, foretrækker mange lydteknikere og musikproducere denne type høretelefon fremfor de to andre typer.

Det knap så gode

Fordi over-ear hovedtelefonerne er store nok til at omkapsle dine ører totalt, kalder nogle mennesker dem for både store og klodsede. Andre mener, at over-ear høretelefoner kan give klaustrofobi eller gøre ørerne varme og hurtigt “lyttetrætte”. Dog er komfort altid et spørgsmål om personlig præference.

De sidste ord

Det er sandt, at hvis du tager dine over-ear hovedtelefoner med på løbeturen eller i træningslokalet, kan dine ører godt risikere at blive en smule svedige. Nogle over-ears kan sagtens passes ind i en aktiv livsstil. De fleste vælger dog alligevel nogle lidt mindre høretelefoner til sport og fitness.

Hvis du finder dig selv midt i en lang mellemlanding, eller allerede sidder ombord på et travlt og larmende fly, har du forståeligt nok brug for at lukke omverdenen ude. Til dét formål, er hovedtelefoner der skal over øret det klart bedste valg. Specielt hvis høretelefonerne har indbygget støjreduktion.

Som du nok ved, er større altid bedre, når det kommer til lyden i dine høretelefoner. Større høretelefoner har plads til større højttalerenheder og et større batteri. Derudover er pasformen, komforten og det overordnede estetiske udtryk altid i topklasse på et par store, high-end, over-ear hovedtelefoner.

Hvis du vil være alene med din musik, tilbyder over-ear høretelefoner ofte den bedste oplevelse

Hvis du vil være alene med din musik, tilbyder over-ear høretelefoner ofte den bedste oplevelse.

Hovedtelefoner der skal på øret (on-ear)

On-ear hovedtelefonen, er typisk mindre og lettere end over-ear typen. On-ear høretelefonerne holdes oppe af et fast og direkte tryk på dine ører. Forestil dig et par ørevarmere.

Hovedtelefoner der skal på øret kommer både i lukkede og åbne varianter. Men on-ear hovedtelefoner lukker altid mere lyd igennem ift. de to andre høretelefontyper: over-ear og in-ear.

Det gode

On-ear hovedtelefoner tilbyder det bedste kompromis mellem at lukke af for omverdenens larm og stadigvæk lukke en smule naturlig lyd igennem dine øregange. Det gør dem ideelle til brug på kontoret eller i hjemmet.

Mange on-ear modeller kan foldes sammen og blive mere transportable. Nogle høretelefonproducenter ligger endda en beskyttende case, eller et forstærket etui, med i kassen. Hvis du rejser meget, er et etui helt perfekt.

On-ear hovedtelefonerne føles heller ikke nær så varme på ørerne som over-ear modellerne. Det er ikke fordi on-ears varmer mindre, for høretelefoner afgiver faktisk slet ikke varme. Når du f.eks. dyrker sport, stiger din kropstemperatur. Jo mindre dine høretelefoner er, jo lettere kan den ekstra varme i dit ansigt fordampe.

Det knap så gode

Nogle folk mener, at on-ear hovedtelefoner godt kan klemme på ørerne efter en længere lyttesession. Andre fortæller, at deres on-ears falder af, hvis de ryster for meget med hovedet. Nogle mennesker klager også over, at deres on-ear høretelefoner ikke kan holde omverdenens lyde helt ude, at on-ears kniber i øreringene, og at hovedtelefoner der skal på øret mangler de dybe bastoner fra de noget tungere over-ear hovedtelefoner.

De sidste ord

Nogle høretelefonbrugere mener, at et sæt gode on-ear hovedtelefoner med støjreduktion er på lige fod med et par over-ear hovedtelefoner i samme prisklasse. Det kan sagtens være tilfældet, men det vil altid være et spørgsmål om præference, og om hvad du bruger dine høretelefoner mest til.

Hvis du ønsker et par lette og transportable høretelefoner, er on-ear måske noget for dig

Hvis du ønsker et par lette og transportable høretelefoner, er on-ear måske noget for dig.

Høretelefoner der skal ind i øret (in-ear)

In-ear høretelefonerne er den mindste af de tre høretelefontyper. In-ears er efterhånden også blevet de mest benyttede høretelefoner. Det kan vi takke Apple for, da de i sin tid begyndte at inkludere headset til alle deres iPhones. Der er meget du vil elske ved in-ear høretelefoner, og meget der må forblive overladt til fantasien.

De fleste af os har mindst ét sæt in-ear høretelefoner eller ”earbuds” liggende. Du har måske et par på lige nu. Du ved sikkert også, hvad du synes der er godt og skidt ved dem.

Det gode

In-ears er perfekte til sport, styrketræning og andre gøremål der kræver et højt aktivitetsniveau. De er lette at have med rundt, og er ofte lavet i vandafvisende materialer. In-ear høretelefoner er også nemme at have med at gøre i løbet af en travl hverdag. De kan bare stoppes i tasken, eller hænges om halsen, efter brug.

Fordi in-ear høretelefonerne skal helt ind i ørerne, roder de ikke rundt i dit hår. De forstyrrer heller ikke dine briller eller øreringe. I vores hovedtelefon test øverst på siden, beskriver vi de bedste in-ear høretelefoner, som faktisk lyder langt bedre end de egentlig burde. Deres størrelse taget i betragtning.

Det knap så gode

Noget af det værste ved høretelefoner der skal ind i øret, er den frygtede ledningsspaghetti. For at undgå det, skal du enten købe et par in-ears med indviklingsfri ledning, eller et sæt trådløse in-ear høretelefoner.

På grund af deres placering i øret, kan in-ear høretelefoner godt komme til at virke lidt indtrængende. Specielt efter længere tids brug. De er også nemme at tabe. Og så lyder de altså ikke lige så godt som deres over-ear og on-ear slægtninge. Den brede rumfornemmelse og den dybe bas må ofte lade livet under kompakte forhold.

NB! Du finder også high-end in-ear høretelefoner, der kan prale af at have både bredden og dybden med sig.

De sidste ord

Hvis du leder efter nye høretelefoner til din træning, er der ingen tvivl. Du skal have dig et par in-ears. For ikke at tabe dine høretelefoner i kampens hede, skal du kigge efter modeller der inkluderer små gummiørepropper i forskellige størrelser. Ørepropperne bruges til at tilpasse komforten og pasformen på høretelefonerne.

Nogle in-ear høretelefoner har indbyggede smart- og touchfunktioner. Du kan altså betjene dele af din mobils brugerflade, ved enten at rørte ved, eller tale direkte til, høretelefonerne. Det vil typisk være funktioner som at besvare opkald, skifte afspilningsliste, sætte telefonen på lydløs o. lign. du får hands-free adgang til.

Foretrækker du in-ear høretelefoner, er Sennheiser Momentum True Wireless 2 det bedste valg

Foretrækker du in-ear høretelefoner, er Sennheiser Momentum True Wireless 2 det bedste valg i 2021.

Skal gode høretelefoner være lukkede eller åbne?

Når du først har fundet ud af, om dine nye høretelefoner skal over, på eller i øret, er spørgsmålet om lukkede eller åbne ørekopper det næstvigtigste. Det vil få store betydning for, hvor du kan bruge høretelefonerne.

Lukkede høretelefoner

Det lukkede høretelefondesign er det mest almindelige blandt de tre høretelefontyper (over-ear, on-ear og in-ear). Højttalerenhederne i lukkede høretelefoner er placeret, så de peger lyden direkte ind i ørerne på dig.

Der er en grund til, at lukkede høretelefoner bliver kaldt “lukkede”. Denne type høretelefon er nemlig skabt til at isolere dine øregange, så godt som muligt, fra omverdenen. Ved at lukke af for udefrakommende larm.

Lyder det ubehageligt? Du skal ikke bekymre dig! Den side af høretelefonerne der er i tættest kontakt med dit ansigt, og som skaber den egentlige forsegling, er stort set altid lavet i et betrukket, blødt pudemateriale.

Nettovirkningen ved lukkede høretelefoner er, at du kan have en virtuel koncert drønende løs i ørerne, uden folk omkring dig kan høre et pip. Så godt som. Intet er 100% tæt når det kommer til lydsignaler.

De bedste lukkede høretelefoner vil, helt uden diskussion, fjerne dig fra omverdenen, og lade dig nyde dit eget lydunivers i total isolering. Vælger du et par high-end høretelefoner med støjreduktion, bliver oplevelsen bare endnu bedre! Hvis du altså ønsker at være alene med din musik.

Åbne høretelefoner

Du kan tydeligt se lufthullerne (eller luftkanalerne) på åbne høretelefoner. Højtalerenhederne kan ofte ses fra begge sider af høretelefonen. Og det påvirker din lytteoplevelse ret meget. Lydene i et par åbne høretelefoner har nemlig langt mere “plads” at folde sig up på, end i lukkede høretelefoner.

Nogen mener, at åbne høretelefoner åbner op for en mere naturlig måde at lytte til musikken på. Med et par af de bedste åbne on-ear høretelefoner, vil du kunne opleve din yndlingsmusik fra koncertsalens dirigentplads.

Der er kun én advarsel når det kommer til åbne høretelefoner: alle omkring dig kommer til at lytte med på det du hører. Om de (eller du) vil det eller ej. Derfor er denne type høretelefon ikke ideel på et fly eller i toget.

Du får mest ud af dine åbne høretelefoner, hvis du bruger dem i rolige omgivelser. Hvor den udefrakommende larm er minimal. Som f.eks. i det stille hjem, på det private kontor, eller i det professionelle lydstudie.

Der er stor forskel på lukkede og åbne høretelefoner. Hvor du skal bruge dem, bør have betydning for dit valg

Der er stor forskel på lukkede og åbne høretelefoner. Hvor du skal bruge dem, bør have betydning for dit valg.

Skal dine høretelefoner være med eller uden ledning?

Om dine høretelefoner skal være med eller uden ledning, er endnu en personlig præference. Heldigvis, er det et af de nemmeste valg at træffe. Specielt når vi tænker på, hvor gode de trådløse høretelefoner er blevet.

Da de første Bluetooth høretelefoner ramte markedet i 2004, var der ikke meget at råbe hurra for. Skrattende og ustabil lyd var nemlig kendetegnet for den første generation af Bluetooth-kompatible enheder.

I dag, har piben fået en anden lyd. High-end Bluetooth høretelefoner lyder nu så godt, at de kan være svære at skelne fra deres kablede søskende. Men der er et par ting du skal være opmærksom, på inden du beslutter dig.

Fordele og ulemper ved høretelefoner med og uden ledning

Der er nærmest kun fordele ved trådløse høretelefoner. Fornemmelsen for frihed, ved at du ikke længere skal være fysisk forbundet til en enhed for at høre musik, sælger sig selv.

Der er altså ikke meget at rafle om: Har du råd til trådløse høretelefoner, så køb dem. Trådløse høretelefoner har, for det meste, et kabel med i pakken, så du kan bruge dem sammen med enheder der ikke har Bluetooth.

Men der er stadig situationer, hvor kablede hovedtelefoner er at foretrække. F.eks. skal seriøse musikere og professionelle lydteknikere altid eje mindst ét sæt høretelefoner med kabel. En kablet forbindelse giver dig nemlig den højeste lydopløsning, mest muligt headroom og en konsistent bedre lyd.

En anden grund til at vælge høretelefoner med kabel over de trådløse høretelefoner, er batterierne. Hvor en Bluetooth-forbindelse dræner batteriet på både høretelefoner og den tilsluttede enhed, sluger størstedelen af de kablede høretelefoner på forbrugermarkedet kun meget lidt strøm.

Vores anbefaling er klar: Køb trådløse høretelefoner med mindre dit behov kræver et kabel.

Vores anbefaling er klar: Køb trådløse høretelefoner med mindre dit behov kræver et kabel.

Hvilke krav har du til høretelefonernes støjreduktion?

Et firma ved navn Bose begyndte sidst i 70’erne, udviklingen af en meget sofistikeret støjreduktionsteknologi til deres høretelefoner. Der var ingen der spåede, at det ville tage dem 11 år at perfektionere teknologien.

Flere firmaer har efterfølgende udviklet deres egne støjreduktionsteknologier. Derfor, er hovedtelefonernes støjreduktion kun blevet bedre med årene. Sonys støjreduktion er f.eks. blandt de bedste på markedet.

Der findes to forskellige typer af støjreduktionsteknologier til høretelefoner i dag. Begge teknologier sørger, selvfølgeligt, for at udviske lyden omkring dig, så du kan fokusere på musikken, eller hvad du nu lytter til.

Aktiv støjreduktion er en, mere eller mindre, ny metodologi, hvor de udefrakommende lyde bliver elimineret af aktive lydbølger. Aktiv støjreduktion kræver strøm for at fungere. Passiv støjreduktion bruger ingen strøm, og koster langt mindre at implementere. Passiv støjreduktion bruger isolering til at holde uønskede lyde ude.

Mere om støjreduktionen i dine høretelefoner

Hvis du ikke har købt høretelefoner i løbet af de seneste tre år, har du helt sikkert en overraskende oplevelse i vente. Det er helt vildt, så meget bedre høretelefoner med støjreduktion er i dag ift. for bare tre år siden.

Uanset, om det er larmen i en travl flykabine, den konstante summen i metroen, eller noget helt tredje der skal dæmpes, forsvinder det som dug for solen, så snart du tager et sæt hovedtelefoner med støjreduktion på.

De bedste høretelefoner med støjreduktion er ikke helt billige. Men har du ekstra plads i budgettet, er det en investering, der giver afkast med det samme. Forvent at skulle betale omkring 2500 kroner for et godt par.

Sony WH-1000XM4 er de høretelefoner på markedet, der har den bedste støjreduktion

Sony WH-1000XM4 er de høretelefoner på markedet, der har den bedste støjreduktion.

Hvad skal du overvejet ift. tilbehør til dine høretelefoner?

Selvom, de de mest solgte høretelefoner kommer med det mest nødvendige tilbehør i kassen, kan der hurtigt opstå et behov for at tage lytteoplevelsen til det næste niveau. Nedenfor, forklarer vi kort om to enheder, der kan hjælpe dig med at få mest mulig lytteglæde ud af dine høretelefoner.

Forstærkere

Du kan finde hovedtelefon forstærkere til 500 kroner, du kan finde dem til mere end 30.000 kroner, og du kan finde dem til alt derimellem. Men har du overhovedet brug for en forstærker til dine høretelefoner?

Hvis du gerne vil have mest mulig lyd ud af dine høretelefoner, er svaret et rungende “ja”. En god hovedtelefon forstærker tager nemlig høretelefonernes lyd til et helt nyt niveau. Forstærkeren kan nemlig få adgang til små, og mere nuancerede, digitale informationer der ligger gemt i det meste musik.

Det er overraskende nemt at bruge en hovedtelefon forstærker: Du skal koble forstærkeren på noget strøm, og tilslutte dine afspilningsenheder med de rette kabler. Der medfølger ofte en række forskellige kabler til de fleste forstærkere. Til sidst, skal du bare slutte dine høretelefoner til forskæreren.

DACs (Digital to Analog Converters)

Ligesom forstærkeren, hjælper en DAC dig med at presse en bedre lyd ud i dine høretelefoner. Størstedelen af den musik vi hører i dag, kommer i et stærkt komprimeret format som f.eks. MP3/MP4. Vi kan lettere streame musik mens vi er på farten, men kvaliteten er betydeligt ringere end det ikke-komprimerede kildemateriale.

Det kan en god DAC heldigvis lave om på, ved at genskabe de analoge nuancer i den komprimerede musik. Det betyder, at alt hvad du lytter til igennem DAC’en, ligger så tæt op ad kildematerialet som muligt.

En DAC skal leve imellem dine afspilnings- og lytteenheder – imellem din musikafspiller og dine høretelefoner. Ligesom forstærkeren. I den ene ende skal afspilningsenheden tilsluttes, og i den anden ende tilslutter du dine høretelefoner. Det er hurtigt at sætte op, og resultatet taler for sig selv.

Er du en sand musikelsker, og skal det hele gå op i en højere enhed, anbefaler vi, at du kobler en forstærker til din lydkæde. Musikafspilleren skal først kobles til DAC’en, som derefter skal kobles til forstærkeren. Til sidst, skal signalet videre til dine høretelefoner. Når du bruger en DAC og en hovedtelefon forstærker sammen, får du det bedst mulige analoge signal fra DAC’en og den største mængde headroom og punch fra forstærkeren.

Sony TA-ZH1ES er en høretelefon-forstærker med indbygget DAC, der får vores varmeste anbefaling

Sony TA-ZH1ES er en høretelefon-forstærker med indbygget DAC, der får vores varmeste anbefaling.

Kabler og stativer

De fleste over-ear hovedtelefoner kommer med deres egen beskyttende boks eller æske, så du kan have dem sikkert med dig rundt. Bruger du mest dine høretelefoner hjemme, og har du købt et flot high-end par som du gerne vil vise frem, er en hovedtelefon stander til stuen (eller hvor du nu vil have den) et alletiders valg.

Hvis du på et tidspunkt vil opgradere dit høretelefonkabel eller ørekopperne på dine over-ear hovedtelefoner, tilbyder nogle brands erstatningsdele, så du løbende kan holde dine høretelefoner “up to date”.

Har den musik jeg skal høre noget at sige?

Vi har nævnt en del gange i denne artikel, at valget af de bedste høretelefoner er meget subjektivt. Det ved de fleste høretelefonproducenter godt. Skal de sælge enheder, nytter det ikke, at deres høretelefoner kun passer til en enkelt musikgenre. Derfor, passer langt de fleste høretelefoner til alt slags musik.

Hvorfor er der så stor prisforskel på høretelefoner?

High-end høretelefoner, der koster fra omkring 6.000 kroner og opefter, er udelukkende bygget af de fineste materialer. Og så er de ofte både samlet, kalibreret og testet af rigtige mennesker. Høretelefoner med en pris på under 6.000 kroner er, for det meste, bygget af “almindelige” materialer og samlet af robotter.

F.eks. er de ergonomisk-designede ørepuder på Sonys MDR-Z1R høretelefoner dækket af ægte fåreskind. Og hovedbåndet er bygget i fleksibelt titanium og overtrukket af ægte læder.

Kan du undvære fåreskindet, titaniummet og det ægte læder, er det helt sikkert muligt at finde høretelefoner med god lyd, i den lavere ende af prisskalaen. Det er Sonys WH-1000XM3 er alletiders bud på. Det er ikke for sjov, at vi har valgt dem som de bedste høretelefoner til prisen i vores hovedtelefon test.

0 kommentarer

Indsend en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *